
Hos Nørbys Grøntsager ved Klippinge på Stevns høster de lige nu på deres rabarber.
Rabarberne sælges i egen gårdbutik og til et par restauranter.
Ole Nørby, der ejer Nørbys Grøntsager, fortæller, at de har omkring 20-25 rabarberplanter, som de høster på hvert forår. I år er det blevet til omkring 50 kilo.
- Vi har høstet rabarber siden april og kan høste på dem, indtil stilkene bliver for tynde. Jeg synes ikke, de må være tyndere end en finger, siger Ole Nørby.
Han mistænker, at det kolde forår har haft indflydelse på, at stilkene på rabarberne ikke har været helt så store, som de plejer.
Rabarber er en robust plante. Ole Nørby fortæller, at han efter høst harver omkring planterne og giver dem husdyrgødning. Sygdomme er ikke et problem.
Kommentarer