
Hvis glyphosat totalforbydes og skal udfases, vil det samlet set koste de konventionelle landmænd 1,9 mia. kr. om året - eller 890 kr. pr. ha i gennemsnit«.
Det fortalte Jacob Krog, som er specialkonsulent på Seges på et af Plantekongressens online webinarer i torsdags.
Han har brugt følgende forudsætninger for beregningen:
- Conservation Agriculture og pløjefri dyrkning stopper helt.
- Frøavl reduceres i de arter, hvor der ikke er mulighed for at bruge Agil og Focus Ultra.
- Der bruges alternativ kemi mod kvik og tokimbladet ukrudt.
- Mekanisk bekæmpelse af kvik, hvor det er muligt.
- Regler om efterafgrøder og jordbearbejdning er uændrede.
Nogle rammes hårdt
»De hårdest ramte bliver planteavlere, der må opgive græsfrø, og bedrifter, som må opgive pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture - som p.t. regnes for urealistisk uden glyphosat«, fortæller Jacob Krog.
Han vurderer tabet for de hårdest ramte til mellem 1.300 og 2.000 kr. pr. ha.
Kvægbrug rammes mindst - med ca. 250 kr. pr. ha.
Pesticidbelastning
Glyphosat regnes for et skånsomt middel og har en relativt lav pesticidbelastning. Mens de ukrudtsmidler, der skal tage over, har en højere belastning, fortalte landskonsulent Poul Henning Petersen på samme webinar.
»Samlet set øges pesticidbelastningen med 21 pct. ved at ersatte glyphosat med andre midler«, sagde han.
Kommentarer