Tidlig høst og tørrre forhold i stubmarkerne giver gode betingelser for, at mange ukrudtsfrø går til oven på jorden, inden jorden skal bearbejdes.Foto: Arkivfoto.En usædvanlig let høst og gode forhold til at bjerge halmen, har givet god mulighed for at komme på forkant med etableringen af næste års afgrøder. Der er god tid til at harve jorden på stubmarkerne. Det er dog det værste man kan gøre, hvis man har problemer med ukrudt. I stedet skal man parkere traktoren og holde sig i ro. Utallige undersøgelser viser nemlig, at den mest effektive metode til at få bugt med de ukrudtsfrø som ligger oven på jorden efter høst, er at lade dem ligge. Lader man ukrudtsfrøene ligge urørte oven på jorden, så vil en stor del af dem nemlig gå til. Enten fordi de bliver ædt, eller fordi svampe, bakterier og andet krible-krable sætter ukrudtsfrøene ud af spil. Derudover vil der være nogle af frøene spirer - de vil blive bekæmpet ved jordbearbejdningen i forbindelse med etableringen af næste års afgrøde.
Der er dog enkelte tilfælde, hvor det kan være en fordel, at foretage en øverlig jordbearbejdning med en strigle.
I nednestående kan du få fem tips fra Seges til, hvordan du bedst gør dig klar til næste vækstsæson - med et så lavt ukrudtstryk som muligt.
1) Læg dig på sofaen
Urørt stub i så lang tid som muligt efter høst giver størst ”dødelighed” for både frø af græsukrudt og de fleste andre ukrudtsfrø.
2) Sen såning
I år kan det være fristende, at så tidligt - og konvertere tidligt sået vintersæd til efterafgrøder. Det giver dog bagslag i forhold til at holde markerne rene for ukrudt. Tidlig såning frarådes derfor, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Udsættelse af såtidspunktet for vintersæd giver mindre fremspiring af ukrudt, og er ikke mindst effektivt ved store græsukrudtsproblemer. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen halveret ved at udsætte såtidspunktet med to uger.
3) Effektive efterafgrøder
Etabler efterafgrøder uden jordbearbejdning på marker med meget græsukrudt. Efterafgrøder kan dog kræve en let harvning for at få størst succes. Det anbefales at foretage så øverlig en harvning som muligt. Det er vigtigt at få tætte efterafgrøder, der kan skygge for græsukrudt i perioden frem mod det tidspunkt, hvor efterafgrøderne må destrueres. Olieræddikes vækstform antages at give størst skyggevirkning mod græsukrudt.
4) Så vårsæd
På marker, hvor bestanden af italiensk rajgræs, agerrævehale, væselhale eller andre græsser er på vej til at komme ud af kontrol, er vintersæd slet ikke tilrådelig. Der bør iværksættes en målrettet indsats for at rette op, som vil afhænge af om der pløjes, eller der er pløjefri dyrkning. Men problemerne med græsukrudt kan minimeres ved at dyrke vårsæd.
5) Undtagelser
Der er dog tilfælde, hvor det kan være en fordel at foretage en øverlig jordbearbejdning med en strigle. Det gælder på marker med meget gold hejre. Den øverlige strigling lige efter høst får frøene til at spire, første gang der kommer en fugtig periode. Endelig kan der være behov for at bekæmpe snegle. Ligesom der i pløjefri systemer kan være behov for at fordele halm og avner. I disse tilfælde bør jordbearbejdningen ske med et redskab, der arbejder meget overfladisk - for eksempel en halmstrigle.
Kommentarer