På Kallehavegård på Sydvestlolland blev åres første afgrøde høstet i sidste uge.
De 44 hektar 1. års rødsvingel af sorten Heidrun kom i hus ved et vandindhold på 11,8 procent, og det skete med et meget ungt høsthold i marken.
Kirsten Vaaben, ejer af bedriften, fortæller, at hendes to sønner, Jens-Kristian på 22 og Rasmus på 21, i sidste uge for første gang fik lov at få ansvaret for høstarbejdet i marken, fordi den faste medarbejder og sædvanlige mejetærskerpilot er på sejlerferie.
Begge sønner studerer til dagligt på KU Life i København. Jens-Kristian studerer jordbrugsøkonomi og har netop afsluttet sin bachelor. Rasmus læser til mejeriingeniør og har netop afsluttet andet studieår.
Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her
Høst af 44 hektar rødsvingel på Kallehavegård. Foto: Kirsten Vaaben
Jens-Kristian kørte mejetærsker
- Vi har fået nok vand her på egnen, så høsten af rødsvingel er cirka sket til normal tid, måske nogle få dage tidligere, vurderer Kirsten Vaaben
Til rødsvingelhøsten var storebror Jens-Kristian pilot på bedriftens syv år gamle Fendt 9490 X mejetærsker, Rasmus kørte græsfrø fra, og Kirsten Vaaben har lagt græsfrø på pansertoppe, tjekket spild og sat luft til.
Rødsvingelen er udlagt i vårbyg, og frøene leveres til DLF. Kvælstoffet til frøgræsset tilføres i form af gylle. der bliver leveret fra en nabobedrift.
- Vi har ikke nogle tal på udbyttet endnu, men det ser fint ud og ligger nok omkring 2.000 kg råvare pr. hektar, lyder et skøn fra Kirsten Vaaben.
Jens-Kristian og Rasmus (til højre) tjekker, om der skal skiftes knivblad på skærebordet. Foto: Kirsten Vaaben
Wagu-kvæg får frøgræsslæt til foder
Til Kallehavgård hører også en lille kvægbesætning med pt. 27 dyr bestående af Wagyu-moderdyr og opdræt.
Kvæget blev blandt andet anskaffet for at få nytte af slæt fra rødsvingel-marken, så til september står der igen frøgræsslæt på menuen for Wagyu-kvæget.
Kallehavegård omfatter et markbrug på ca. 375 hektar og har til høst i år rødsvingel, vinterraps, vårbyg, vinterhvede og sukkerroer.
Kallehavegårds Fendt 9490 X i aktion i rødsvingel. Foto: Kirsten Vaaben
Med de indsendte fotos deltager Kirsten Vaaben i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.
Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.
Faktaboks
Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du
Sådan deltager du:
- Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2022. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.
Skyd Høsten Bedst:
- Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
- Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
- Ugevindere trækkes fra uge 28.
- Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
- Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.
Skyd Høsten Først:
- Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
- Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
- Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs og vårbyg.
Relaterede artikler
Kommentarer