Førsteårs rødsvingel giver 2200 kilo med pil opad på Østfalster

På Østfalster giver rødsvingel udlagt i andetårs vårbyg godt.

- Jeg havde håbet at være den første med rødsvingel, men jeg må have fået noget regn andre ikke har. Sådan siger Kristian Stryg Nielsen, der har indsendt billeder fra sin høst af rødsvingel 5. juli. 

Han fortæller, at han skårlagde rødsvinglen af arten Casanova den 28. juni.

- For et par dage siden lovede de så ustadigt vejr natten til torsdag (7. juli), og den her rødsvingel er så spildsom, så jeg før har prøvet at frøet regner af. Så jeg tog chancen, og det kører perfekt, fortæller den falsterske landmand, som regner med at alle 16,3 hektar rødsvingel er i hus inden onsdagen er omme. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Der er tale om førstårs casanova, og det er udlagt i andenårs vårbyg. Hvad der indtil videre har fungeret godt. 

- Der ligger omkring 2200 kilo råvare per hektar, og jeg tror det er med pil opad. Så det er jeg ganske tilfreds med. Ifølge mit eget vandapparat er vandprocenten lige omkring 12, siger Kristian Stryg Nielsen.

Skårlægningen foregik med en syvfods BTS klipper, mens høsten blev klaret med en New Holland CR9080 fra 2007 med et Claas rake up 390-skærebord.   

- Hun er en ældre dame, men en god, alsidig maskine, bemærker Kristian Stryg Nielsen, som i alt driver 210 hektar, og foruden rødsvingel også har raps, vinterhvede og sukkerroer. Alt sammen noget som ser ganske lovende ud, mener han. 

- Nu må vi heller ikke høste med øjnene, men det ser ganske fornuftigt ud. Raps og vinterhvede står rigtig godt, og de 40 hektar sukkerroer har fået vand på de rigtige tidspunkter, siger Kristian Stryg Nielsen. 

Med det indsendte billede deltager Kristian Stryg Nielsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 27.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle