Seges: Nogle græsfrømarker kan ikke reddes nu

Tørken har stået på så længe nu, at man hos Seges frygter, at nogle af landets græsfrømarker ikke kan reddes, selvom der skulle komme regn nu.

Tørken i Danmark har varet så længe nu, at Troels Toft, sektordirektør hos Seges, frygter at nogle græsfrømarker er så tørre nu, at de ikke kan reddes selv om det skulle begynde at regne.

"Det er jo knashamrende tørt derude", siger han til landbrugsavisen.dk.

Han vurderer, at mange har omprioriteret deres vanding på nuværende tidspunkt og det går så ud over græsset.

"Hvis græsfrømarkerne dør så har vi jo et problem", siger Troels Toft.

Især Nye marker lider

At det ser slemt ud er der ikke så meget tvivl om, men hvor slemt, er svært at svare på.

"Vi ved jo ikke 100 procent, hvor slemt det er. Det ville kræve, at vi tog rundt og besigtigede alle marker og det har vi ikke ressourcer til tidsmæssigt", siger avlschef hos DLF, Erling Kristoffersen til landbrugsavisen.dk.

Han fortæller, at de ikke kan sige meget om, hvilke græstyper, der klarer sig bedst nu her.

"Der er store udsving på de enkelte marker, men jordtypen og mængden af regn det har fået, er mere afgørende end græssort", siger Erling Kristoffersen.

Det er især udlægsmarker til høst i 2019 er meget visne og de skal have vand nu eller inden for 14 dage ellers dør de, ifølge Erling Kristoffersen.

"De ældre marker er visne, men vi satser på, at de klarer sig. Vi arbejder lige nu med at opretholde en normal høst til 2019, hvor vi har mulighed for at genhøste på andenårs-marker eller så for eksempel rajgræs i renbestand her i løbet af august eller start september", siger han.

"Jorden er så varm, så hvis det bare får lidt vand, så kerommer det meget hurtigt", siger han.

Tjek et lille stykke mark

Troels Toft anbefaler, at man vander et lille stykke mark op for at tjekke om det hjælper eller om græsset er dødt.

"Hvis man tager en kvadratmeter, tæt på gården, og vander det over de næste tre ugers tid så kan man jo se om det bliver ved at være gult", siger han.

Han forklarer, at man skal vande med det, der svarer til to byger med 30-40 millimeter med ca. en uges mellemrum.

"Det vil sige, at det skal have to gange tre liter pr. kvadratmeter", siger Troels Toft.

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.