Sen såning af hvede er et godt værn mod græsukrudt

Af Helle Bundgaard Elander, planteavlskonsulent, Centrovice

Centrovice har siden 2016 lavet demonstrationsforsøg med forskellige strategier mod agerrævehale, rajgræs og væselhale.

Forsøgene viser, at det på arealer med agerrævehale, rajgræs og væselhale er en klar fordel at udsætte såningen af vinterhvede til sidste halvdel af september. Det reducerer forekomsten af græsukrudt betydeligt.

Såtidspunktet har stor betydning for, hvor effektivt de tre græsukrudtsarter kan bekæmpes.

Ved såning af vinterhvede i den første uge af september har det ikke været muligt at bekæmpe græsukrudtet tilstrækkeligt, selvom der blev anvendt kemi for 1.300-1.800 kroner pr. hektar. Derimod er
græsukrudtet bekæmpet for langt under det halve, hvor vinterhveden blev sået første uge i oktober.

Det er ikke vores mission, at al vinterhvede skal sås i den første uge af oktober. Men effekten
af såtid er meget klar.

Derfor anbefaler vi, at vinterhvede sås efter 20.-25. september på marker, hvor der er meget græsukrudt.

Overvej stubbearbejdning

På marker, hvor der har været et stort frøkast af græsukrudt i løbet af sæsonen, er det hensigtsmæssigt at lade stubben ligge urørt efter høst. Det vil nemlig øge mulighederne for, at svampe, insekter, mus med mere vil gøre det af med ukrudtsfrøene.

På sådanne arealer vil stubbearbejdning i mere end to cm dybde få mange af græsukrudtsfrøene til at gå i spirehvile. Dermed risikerer man, at frøene venter med at spire til de efterfølgende år.

Det er et dilemma i forhold til spildkorn, som man ønsker at få bragt til spiring ved stubharvning. I det tilfælde bør stubharvning foretages lige efter høst, og derefter ligge så lang tid som muligt inden nedvisning med glyfosat eller pløjning. Spildkorn og græsukrudt er meget spirevilligt i august og starten af september.

Med eller uden plov

Efter en sæson med stort frøkast af græsukrudt kan der med fordel sættes ind med en omhyggelig pløjning efterfulgt af et år med pløjefri etablering.

Over 90 pct. af græsfrøene vil gå til i bunden af en plovfure efter to år, og endnu flere frø går til efter flere års pløjefri dyrkning.

I vores demonstrationsprojekt med væselhale har pløjning efter ét år næsten fjernet væselhale fra parcellen.

Hvor der praktiseres pløjefri dyrkning, giver det nok sig selv, at der skal sprøjtes med glyphosat før såning. Hvor jorden er pløjet 2-3 uger før såning, kan der også være behov for en bekæmpelse af fremspiret græsukrudt.

Rajgræs bekæmpes med 720 gram glyphosat pr. hektar, mens der skal 1.000 gram glyphosat til pr. hektar til mod væselhale.

Kemisk bekæmpelse

Når man har taget højde for stubbearbejdning, såtidspunkt og pløjning, kan man få maksimal effekt af den kemiske bekæmpelse af græsukrudt.

Det er vores erfaring, at blot et par strå med græsukrudt er nok til at starte en ny opformering.

Så længe græsukrudtet ikke er resistent over for de kemiske ukrudtsmidler, har man mulighed for at komme meget langt ned i frøpuljen.

Det er dog vigtigt, at du kender dit græsukrudt, så du kan målrette ukrudtsbekæmpelsen.

Det betyder meget for effekten at få jordmidler som Boxer, Stomp CS og DFF udbragt på hvedens vækststadie 10-11. Samtidig er det vigtigt, at opfølgning med bladmidler som Topik, Atlantis og Adimax ikke bliver senere end hvedens vækststadie 13.

I foråret skal der tages stilling til, om der er behov for en opfølgende bekæmpelse af ukrudt.

Ulemper ved tidlig såning

I vores demonstrationsprojekt fokuserer vi på bekæmpelse af græsukrudt, men der er også andre ulemper ved at så tidligt.

Tidlig såning giver risiko for alt for kraftigt vækst og dermed stor risiko for lejesæd, som ikke kan reddes med vækstregulering.

Lejesæd giver også en øget risiko for sneskimmel, hvis der kommer sne.

Den høje jordtemperatur i år forstærker disse problemer, da både korn og ukrudt vil spire kraftigt og hurtigt, hvis der er tilstrækkelig fugt i jorden.

Goldfodssyge og knækkefodsyge er sædskiftesygdomme, som udvikler sig kraftigst ved tidlig såning, højt reaktionstal og under fugtige forhold.

Sen såning efter 25. september er lige så godt som Latitude-bejdsning.

Havrerødsot er et virus, der giver dværgvækst og overføres med bladlus. Tidlig såning indtil 15.-20. september har tidligere år øget risikoen væsentligt.

Det er derfor ikke kun forekomsten af græsukrudt, der skal afgøre såtidspunktet i vinterhvede. Men generelt gælder, at for hver gang såningen udskydes med to uger, halveres forekomsten af fremspiret
græsukrudt.

Centrovice tilbyder rundvisninger af små og store grupper i markdemonstrationerne for sidste gang i løbet af 2020.

Læs mere på: Facebookgruppen ’Vind over græsukrudt’ og på www.centrovice.dk.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet MARK, september 2018. Teksten er opdateret pr. 11. september 2019.