Stort planteavlsbrug: Vi fikser våde lavninger og foragre med gruspropper

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

For HSH Agro er det en meget vigtig opgave at vedligeholde dræn og løbende at nydræne på grund af de store markarealer, vi har liggende ud til Mariager Fjord.

I 2006 gik vandet faktisk over digerne og oversvømmede nogle af markerne. Det vil nok blive et stigende problem, hvis klimaforandringerne slår igennem og vandstanden stiger, og noget vi helt klart skal være opmærksom på.

Foreløbig er det planen, at vi skal have lavet en aftale med en fåreavler, så der kan gå får på digerne og vedligeholde dem med et pænt græsdække.

900 HEKTAR ER FULDDRÆNET 

Ud af vores 1.350 hektar agerbrug er ca. 900 hektar mere eller mindre fulddrænet - det vil sige, at der godt kan være et hjørne hist og her, der ikke er lagt drænrør på.

Vores dræningssystemer kortlagt, og for hver enkelt mark er der et udarbejdet et kort over dræningsrørene, og historikken er nedskrevet.

Hver gang der bliver spulet dræn, bliver det noteret, og hvis vi fx kun kan nå 250 meter ud af en ledning på 400 meter, bliver kortet lagt i mappen med problemdræn, så vi ved, at vi her har en opgave liggende. Det er nødvendigt at være systematisk for at kunne styre opgaverne.

Vi har otte pumpestationer, heraf er de seks vores egne og de to er i vandindvindingslaug.

Nogle arealer på sandet jord har utroligt meget okker i drænrørene og her er vi ude at spule dræn hvert år. Drænspuleren er i arbejde tre-fire måneder hvert år, primært november og december.

Lige nu har jeg en mand gående for at tjekke udløbene af drænledninger igrøftekanaler, hvor kanterne bliver klippet og renset op meden specialgravemaskine. Maskinen kan i nogle tilfælde vippe drænrøret i kanalen op, så dræningsvandet ikke kan løbe ud.　

NYDRÆNER 20-25 HEKTAR HVERT ÅR

Vi nydræner ca. 20-25 hektar hvert år, fordi de gamle dræn efterhånden bliver slidt ned. Vi burde nydræne det dobbelte areal, hvis vi skal følge med, så vi er lidt bagefter. Men det handler jo også om økonomi.

I denne sæson har vi kun nydrænet 15 hektar i efteråret, da det var tørt, fordi vi også har bygget en pumpestation med ny grøft og hovedledning.

Det er en førsteprioritet at få nydrænet, at arbejdet bliver gjort ordentligt, og at vi nydræner der, hvor vi får mest for pengene.　

Alle nydræninger skal gå ud til grøftekanaler eller - hvis vi når op på vores makslængde på 600 meter for en drænslange - til en inspektionsbrønd ind på marken. Her mangler vi nok 400 hektar for at nå i mål.

Vi udfører ikke nydræn, der bliver samlet og nedgravet inde på en mark. Det er alt for problematisk at vedligeholde.　

I 2002, 2003 og 2004 lagde vi tæpperør ned som dræn. Dengang vidste vi ikke bedre.

Tæpperørene skulle kunne holde 50 år. I år har vi spulet drænrør i nogle af de marker, hvor vi har udlagt tæpperør, som er ca. 20 cm i diameter. Når vi får gravet os ned til tæpperøret, er det ofte lukket til med okker.

Det er kun et spørgsmål om tid, så har sådan et tæpperør ikke den effekt, det skal have.

GRUSPROPPER PÅ PROBLEMJORD

Proceduren i dag på lerjord er, at vi graver en "nøgen" slange ned, og derefter lægger drængrus henover.

Er der et gammelt lerrør, der giver meget vand, eller er det i en lavning, trækker vi drængruset med helt op til toppen, så vandet kan finde ned til drænet.

For nydræning betaler vi i gennemsnit lige knap 40 kr pr. meter, alt inklusive. Skal slangen pløjes ned, er prisen 10-12 kr. pr. meter billigere, men det gør vi kun på sandjord. 　

Nogle steder i lavninger eller foragre med vedvarende problemer med stående vand, etablerer vi - efter vi har nydrænet eller for eksisterende dræn - gruspropper ned til drænrørene. Derefter grubber vi så grus ned i en stjerne ud fra grusproppen, så vi kan begynde at få jorden i kultur igen og komme ud på den rettidigt. Det virker for os.

Der kan måske være op til 40 gruspropper på to hektar. Vores erfaring er, at gruspropperne ikke går ud over plantevæksten, fordi øverste del bliver blandet med muld.