Svensk gods høster 24 hektar med ny flerårig kornafgrøde

Den første kommercielle høst i Europa af den flerårige kornafgrøde kernza er i september kommet i hus på godset Högastad ved Ystad i Skåne.

På godset blev der sået 24 hektar med kernza for to år siden. Afgrøden er dyrket økologisk, og kerneudbyttet var på forhånd solgt på kontrakt til Patagonia Provisions, der blandt andet brygger øl på kernza.

I år er afgrøden så blevet høstet med et udbytte på skønnet 400-500 kg pr. hektar, fortæller netavisen ATL. Kernza er angiveligt velegnet som foder eller- biogasafgrøde, og kan også fint anvendes til fx produktion af øl og brød.

Kernza i familie med hvede

Kernza er i familie med hvede og er til kommercielt brug under forædling hos The Land Institute i Kansas, USA.

Flere tidligere forsøg med den nuværende generation af kernza har vist, at det er muligt at opnå et kerneudbytte på cirka 1.000 kg pr. hektar. Det er lykkedes både på forsøgsgården ved SLU, Sveriges landbrugsuniversitet, hvor kernza forsøgsmæssigt er dyrket siden 2014, og i USA.

Hos The land Institute er ambitionen at øge det potentielle kerneudbytte for kernza yderligere gennem forædling. Kernestørrelsen er i dag på 20 procent af hvede, og målet er at nå op på 50 procent. Afgrøden skal først høstes i andet vækstår.

Størrelsen af Kernza-kerner er kun en femtedel af hvede-kerner. Foto: The Land Institute

Dybt rodnet: God til jordforbedring og holder på N

Med kernza opnås ganske vist et relativt lavt kerneudbytte, men et par meget store sidegevinster skal regnes med på plussiden.

Planterne har nemlig et dybt rodnet, der går ned til tre meters dybde, og kernza er derfor velegnet som jordforbedrende afgrøde, ligesom den skal være usædvanlig effektiv til at reducere kvælstofudvaskning. Dertil kommer god tørkeresistens.  

Sidegevinsterne er så betydelige, at de alene kan retfærdiggøre en plads i markplanen, eller at afgrøden bliver samdyrket med andre afgrøder, påpeger svenske forskere.

I Sverige er der studier og forsøg i gang med kernza både på SLU og på Lunds Universitet. Det forventes at flere svenske planteavlere vil forsøge sig med kernza i de kommende år. 

Også i Danmark er der studier af kernza, men ved forsøg i Taastrup har planternes rodsystem dog ikke imponeret forskerne specielt.

ddh + sbu