Svensk landmand satser på 3.000 hektar med regenerativt landbrug

Den svenske planteavler Stefan Shörling satser fuldt ud på økologisk og regenerativt landbrug. Når han er i mål skal der kun tilføres udsæd, egenproduceret biogødning, biokul og svampemycelium.

Fremtiden for markbruget er regenerativt landbrug, og det er også en bæredygtig produktion for kommende generationer.

Det mener den svenske planteavler Stefan Shörling, og hans mål er at opbygge en virksomhed, der med egne og andres produktion når op på at aftage høsten fra 3.000 hektar økologisk og regenerativt dyrket landbrug.

Det fortæller han til det svenske landbrugsmedie atl.nu

Kun udsæd, biogødning, biokul og svampemycelium

Stefan Shörling har siden 2014 ejet og drevet slægstgården Hästa Gård, vest for Arboga, Sverige.

Til gården hører 450 hektar, som han har omlagt til økologisk produktion. Derudover arbejder han på at få omlagt markbruget fuldt ud til principperne i regenerativt landbrug med et mål om at opbygge jordens kulstofindhold og skabe en naturlig, god dyrkningsjord.

Ifølge Axfoundation, svensk virksomhed som arbejder med bæredygtighed, bliver termen regenerativt landbrug brugt af økologer om et jordbrug, som kan brødføde en voksende befolkning og som forbedrer jordens frugtbarhed uden at belaste miljøet,

Stefan Shörling er uddannet civlingeniør og fabriksejer i Kina, og har siden Corona-nedlukningen arbejdet fuld tid på sin gård, og her har han sat gang i flere nye projekter.

I 2020 stiftede han virksomheden Hästa Food Tech med to tilhørende ben, Hästa Eco og Hästa Agri. Fremtidsplanerne er store for Hästa Food Tech. Afgrøderne skal således dyrkes økologisk og regenerativt.

Det er han overbevist om er fremtiden for landbruget. Det eneste, der skal tilføres er udsæd, biogødning, biokul og svampemycelium.

Biogødning, som skal bruges til markerne, vil virksomheden på sigt selv producere. Til bedriften hører også et anlæg med solceller, som lige nu leverer 178 kW. Til sommer planlægger ejeren at udvide anlægget med en yderligere kapacitet på 130 kW.

Vil aftage høsten fra 3.000 hektar 

Hästa Gård sælger korn og færdigblandinger til vaffler og boller. Alle produkterne er glutenfrie. 

Virksomheden forventer, at produktionen skal øges til at kunne tage i mod høsten fra 3.000 hektar, der er dyrket økologisk og efter regenerative pricipper.  

Stefan Shörling har forhørt sig hos landmænd på egnen, hvorvidt de er interesserede i at omlægge deres produktion og blive leverandører til Hästa Food Tech. Mange er dog forbeholdne overfor det nye projekt, fordi de ikke kender økonomien i produktionen.

Stefan Shörling har investeret stort i nye maskiner og det nye foder- og biogødningsanæg, i alt 50 mio. svenske kroner. 

- Det koster 2.000 kr. pr. hektar at komme i gang med den her produktion, når man kommer fra en konventionel produktion, fortæller han.

Det er en stor mundfuld for de fleste, og derfor burde samfundet yde rentefri lån til omstillingen, mener han.

Hästa Food Tech omsatte for 7,5 mio. svenske kroner i 2021 og havde røde tal på bundlijen, men forventer et mindre overskud i 2022.

Godt udbytte med regenerativt økologisk landbrug

Stefan Shörling fortæller, at han har høster gode udbytter i markbruget i forhold til normaludbyttet i økologisk planteavl.

Fx kan hvidkløver i et godt år ligge på ca. 650 kg pr. hektar, og udbyttet i havre er i snit  40 hkg pr. ha.

I markplanen er hvidkløver og timothe grundlæggende afgrøder. Hvidkløver binder kvælstof godt i jorden og han oplever at markerne er flotte og mørkegrønne, og derfor ikke mangler kvælstof. 

Regenerativt landbrug handler også om stor biodiversitet for at øge jordkvaliteten. Derfor bliver jorden bearbejdet mindst muligt, og der er plantedække hele vinteren.

I et forsøg på at finde den helt rigtige måde at minimere bearbejdning af jorden er Stefan Schörling ved at få specialbygget en onland plov. Ploven skal både kunne pløje jorden overfladisk i foråret, øverste 10 cm, og også nedmulde biokul og svampemyecelium til under pløjesålen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.