Syn afslører alvorlige fejl på sprøjter

De virksomheder, som syner sprøjter for Miljøstyrelsen, har frem til januar 2021 udført syn af i alt 14.000 marksprøjter.

Langt størstedelen af de gennemførte syn medførte, at sprøjten skulle repareres, før den kunne godkendes. Mange sprøjter havde mere end én fejl, der krævede reparation, før sprøjten kunne godkendes.

De hyppigste fejl er fejl på filtre samt fejl på rør og slanger.

Ved de 2.350 syn, der blev gennemført i 2020, og de 1.256 syn, der blev udført i 2019, blev der fundet fejl på filtre ved ca. 40 pct. af synene, ligesom ca. 25 pct. af sprøjterne ikke kunne godkendes på grund af slitage og fejl ved montering af rør og slanger på marksprøjterne.

Det tegner et billede af, at alt for mange landmænd kører med sprøjter, der ikke virker optimalt, og at fejlene på marksprøjten først bliver udbedret i forbindelse med, at sprøjten synes.

I egen interesse

Formålet med syn af marksprøjter er, at sprøjten virker optimalt, så det nedsætter risikoen for forkert og ujævn udbringning af planteværnsmidler, og at der ikke sker spild af planteværnsmidler, som kan have en negativ miljø- og sundhedsmæssig effekt.

Det er da også i alle landmænds interesse at køre med en sprøjte, som virker optimalt, så der opnås bedst mulig effekt af planteværnsmidlerne.

Ikke bedre anden gang

De første marksprøjter blev synet i februar 2014.

Første syn gjaldt i en periode på fem år. Der er derfor mange sprøjter, som har været igennem andet syn, som gælder i tre år. Efter 1. januar 2020 gælder alle udførte syn dog kun i tre år, uanset om det er en sprøjte, der synes for første gang.

Kigger man på statistikken for syn af marksprøjter siden 2014, tegner der sig et billede af, at der ikke er blevet rettet op på de hyppigste fejl fra første synsrunde, og at der fortsat skal foretages mange reparationer før godkendelse.

Top-ti fejl er fortsat: Fejl på filtre, rør og slanger, utætheder ved sprøjtning, sprøjtebommen, manometer samt forskellige fejl på dyser og væskefordeling.