Syv gode råd til pløjefri etablering af raps

Lars Skovgaard Larsen fra VKST giver gode råd om pløjefri etablering af raps i det nye nummer af fagmagasinet MARK. Læs flere aktuelle råd fra planteavlskonsulenterne i MARK, der udkommer 2. juli.

»Der er både gode og dårlige erfaringer med pløjefri etablering af vinterraps.

Flere har gode erfaringer med stribesåning med Horsch Fokus, gyllesåning eller lignende. Men det kræver, at håndværket er i orden.

Følgende bør så vidt muligt følges for at minimere risiko for snegleangreb og dårlig fremspiring«, anbefaler Lars Skovgaard Larsen fra VKST:

Syv gode råd

1. Før høst: Brug 700-1.000 gram glyphosat pr. hektar før høst, så du sikrer, at der ikke er overlevende ukrudt.

2. Sæt lav stub ved høst: Det sikrer et godt resultat ved stubbehandling.

3. Fjern halmen: Raps sået i en måtte af halm opblandet i jord har større risiko for at udtørre eller blive ædt af snegle, som let bevæger sig rundt i en jord/halm-blanding fyldt med hulrum.

4. Stubharv jorden før såning: Du sikrer et muldlag at så i og bekæmper samtidig snegle.

5. 10-15 cm harvedybde ved såning: Det er som regel nok - evt. dybere under tørre forhold eller ved harve/pløjesål. Harves dybere på lerjorder, risikerer du at trække for mange jordknolde op, hvilket øger snegleangreb og giver dårlig fremspiring.

6. Vurdér tromlebehov: Er jorden knoldet vil, tromling mase knolde- ne ud, mindske snegleproblemer, holde på fugt og trykke sten ned.

7. Bekæmp spildkorn: Brug Agil/Focus Ultra inden vinterens Kerb.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.