Torben Hansen: Tillid mellem grovvaren og landmænd skal genopbygges

Planteavlerne og grovvareselskaberne har ikke råd til andet end at samarbejde om at få flere penge for afgrøderne.

At tippe høsten af hos grovvaren i høst er ikke godt nok, hvis man vil leve af at være planteavler i fremtiden. Der skal andre afgrøder og mere samarbejde til med grovvaren, hvis planteavlerne skal tjene gode penge.

Planteformand Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteavl, var forbløffende direkte, da han omtalte forholdet mellem planteavlerne og grovvareselskaberne på årsmødet i Herning, tirsdag.

»Vi har en tillid, der skal genopbygges, Der er brug for mere gennemskuelighed, tillid og mere dialog«, opfordrede Torben Hansen.

Fronterne har været trukket hårdt op, når det gælder afregning af maltbyg, hvor planteavlerne ikke har kunnet forstå, at deres afgrøder blev nedklassificeret til foderbyg og afregnet derefter, men alligevel solgt som maltbyg. Emnet blev også berørt under debatten, hvor også kvaliteten af sædekorn blev omtalt.

Udsigt til underskud

Bedre samarbejde er nødvendigt, hvis danske landmændene skal tjene flere penge. For prisen på bulkvarer er nu så lav, at planteavlernes økonomi er alt for dårlig. Med et driftsresultat på bare 6.000 kr. i 2016 og udsigt til godt et par hundrede tusinde i 2017 og 2018 før landmanden har fået løn for sit arbejde vel at mærke, er det ikke pengene, der får gennemsnitsplanteavleren til at smile.

Situationen bliver ikke bedre af, at der er tendens til, at omkostningerne vokser herhjemme.

»Når vi sammenligner med hvedeprisen, bliver gabet større med årene«, siger Torben Hansen.

Sådan er det ikke alle steder. Sortehavsregionen kæmper sig frem som Europas kornkammer og har meget lavere omkostninger.

Faktaboks

3 Vigtigste punkter 
fra beretningen

  • Landbrugspakken: Der er trods alt lyspunkter for danske planteavlere. Mere gødning til danske afgrøder har resulteret i højere proteinindthold og dermed mindre import af soja. Samtidig er der blevet bedre muligheder for dansk proteinproduktion af GMO-frit foder til kvæg. Nu kan danske planteavlere levere det, fremtidens forbrugere ønsker. 
  • Omkostningsjagt: Afgrødepriserne vil ikke stige i samme takt som omkostningerne. Det betyder, at maskin- og arbejdsomkostninger skal tilpasses. Det samme gælder jordleje, det vil sige forpagtningspriser og pris på jord, man køber. For mange vil renovering af dræn være en bedre forretning end en ny mejetærsker. Økonomien bliver væsentligt forbedret, hvis man driver det man har rigtig godt frem for at anskaffe sig mere og ikke kunne drive det optimalt
  • Pesticider: Landbruget er hårdt ramt på sprøjtemidlerne på et unfair grundlag, mener Torben Hansen. Landbrug & Fødevarer vil derfor intensivere kommunikationen om sprøjtemidler til omverdenen. For selv om vi har verdens nok mest restriktive godkendelsessystem, er ikke kun glyphosats fremtid til debat, også en lang række af vores andre aktivstoffer er udfordret, og danskerne vender sig imod dem.
»Vi ønsker i høj grad at præge den dagsorden, der hersker i dag«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.