Tysk landmand sår efterafgrødeblanding med fem arter ud sammen med raps

Af Lisbeth Kobborg Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark

Midt i september var hele flokken af rådgivere fra ØkologiRådgivning Danmark på studietur i området omkring Lübeck og Husum. Vi besøgte blandt andre en ung økologisk planteavler med 140 hektar i omdrift.

Han havde forpagtet ejendommen og havde omlagt den til økologi i 2019, så han var ved at gøre klar til femte sæson med økologisk drift.

Ejendommen var før omlægning blevet drevet med vintersæd, som det er brugt i området, og der var store problemer med agerrævehale. Jorden var en god blanding af ler, silt og sand. 

Markerne blev nu drevet efter regenerative principper, med minimal jordbehandling, altid grønne marker og konsekvent brug af efterafgrøder.

Det var i området ikke muligt for ham at skaffe økologisk gylle, og efter reglerne i Naturland, som han producerer under, må der ikke anvendes ikke-økologisk gylle, kun fast gødning.

Han afsatte kløvergræs til en konventionel mælkeproducent i nabolaget og aftalen var så, at den mængde fosfor og kalium, der blevet fjernet med kløvergræsset, skulle han have tilbage i dybstrøelse.

Efterafgrøderne havde, udover at give liv til jorden, også en meget vigtig opgave i at skaffe/opsamle næringsstoffer og konkurrere med ukrudt. De anvendte efterafgrødebladninger var altid med minimum fem forskellige plantearter.

Efterafgrøder sået ud med raps

I vinterraps såede han efterafgrøderne ud sammen med rapsen, som blev etableret midt i august. Sammen med rapsen havde han sået: Hvidkløver, beluga-linse, bukkehorn, boghvede og honningurt.

Der var tildelt fast gødning før såning, og alle plantearter var groet godt til, og der var et tæt plantedække.

Rapsen stod kraftig, men stod dog tyndt. Bukkehorn var med i blandingen, fordi han mente at den kunne være med til at mindske angreb af rapsjordlopper. Bukkehorn skulle have en så kraftig lugt, at det kan afholde den voksne jordloppe i at lægge æg i marken.

Af de udsåede arter er det kun vinterrapsen og hvidkløveren, der står tilbage til foråret. Rapsen får ikke tildelt gødning i foråret, så sammen med den fast gødning udbragt før såning skulle omsætningen af de ikke-vinterfaste arter færdiggøde rapsen.

Selv svovl blev tildelt i efteråret i form af Wigor S. Hvidkløveren vil hele sæsonen gro i bunden af rapsen, som en undersået efterafgrøde. 

Vinterraps udsået den 15. august i blanding med efterafgrøder.

Spelt efter raps

Marken, hvor han havde avlet raps til i år, var blevet striglet lige efter høst for at sikre at alle spildfrø fik jordkontakt og spirede.

Efter tre uger lavede han en fladekompostering med en fræser, så spildfrø og hvidkløveren blev overskåret lige under jordoverfladen, og væksten afbrudt. Herefter blev marken harvet i 13 centimeters dybde og efterfølgende tromlet, så der var gode spirebetingelser for ukrudt.

I løbet af de næste to uger regnede han med at skulle strigle en-to gange, da han forventede en massiv fremspiring, især af agerrævehale. Og planen var så til slut at så vinterspelt i slutningen af september.  

Marken efter harvning og tromling.

Landmanden var ikke helt tilfreds med plantetallet i den udlagte rapsmark, og der var også en del hyrdetaske, så om den mark får lov at stå til høst, eller den bliver til en god forfrugt til en vårsæd, var der ikke taget beslutning om endnu.