Billede har ingen relation til forsøgetFoto: SagroKan en stærk mikroflora i jorden helt eller delvist erstatte udkørsel af svampemidler på afgrøden?
Det spørgsmål bliver lige nu undersøgt i forsøg i seks forskelige europæiske lande i projektet SoilDiver Agro, herunder i Tyskland. Det skriver netmediet Agrarheute.
Nogle mikroorganismer lever nemlig af blandt andet svampe, og det vil være interessant at vide, hvad mikroberne betyder for udbyttet, og om det nytter at fremme mikroberne med en venskabsafgrøde, og så til gengæld give afkald på svampesprøjtningen.
Manfred Hurtz, der har en bedrift i den vestlige del af Tyskland, lægger jord til sådanne forsøg. Han driver 100 hektar med agerbrug, juletræer samt maskinstation, og han praktiserer conservation agriculture og præcisionsdyrkning.
Hos Manfred Hurtz bliver der lavet forsøg i både hvede og kartofler.
Hveden står i brede rækker
Forsøget med hvede er delt op i tre behandlinger, alle parceller var inficeret med septoria:
- Kontrolparcel med traditionelle 12,5 cm mellem rækkerne, konventionelt dyrket
- Hvede sået med 20 cm mellem rækkerne, ingen kemisk/mekanisk plantebeskyttelse
- Hvede sået i bund af kløver med 20 cm mellem rækkerne, ingen kemisk/mekanisk plantebeskyttelse
Høstudbyttet for de tre parceller blev opgjort til henholdsvis 75, 54 og 60 hkg pr. hektar. Der blev altså høstet det højeste udbytte ved konventionel dyrkning, dog har omkostningerne til plantebeskyttelse her også været højere.
Ved at sammenligne de to parceller, hvor man har udeladt brugen af kemi, tyder det altså på, at det har haft en positiv effekt på udbyttet at bruge en venskabsafgrøde mellem sårækkerne i hveden.
Mikroorganismer og ledsagerplanter skal gøre forskellen
I kartoflerne fokuserede forskerne på venskabsafgrøder, og der blev i den 15 cm høje hovedafgrøde udsået en frøblanding af blandt andet vikke, urter, kløver, oliehør og nogle græsser.
Formålet med at have mange forskellige venskabsafgrøder i kartoffelmarken er at give gode levevilkår for flere mikrober. Venskabsafgrøderne, der såes ud efter etablering af hovedafgrøden, har dog også andre fordele end at styrke biodiversiteten. De kan nemlig afhjælpe erosion og fordampning, særligt i kartoffelmarker.
Desværre var forsøget i kartoflerne i 2021 påvirket af ekstreme nedbørsforhold, som gjorde at venskabsafgrøderne ikke blev etableret som ønsket.
Forsøgene skal køre frem til 2023.
Kommentarer