Video: Min kæphest er plantetallet – det er der, pengene ligger

Der er udbytte og penge i plantetal, mener Kristian Boel Kjær Østergaard, som gerne vrider sin hjerne en ekstra gang for at ramme så præcist som muligt for at få en ensartet mark.

- En traktorproducent producerer jo heller ikke tre traktorer, hver gang de skal bruge en, bare sådan for en sikkerheds skyld. Hvorfor skal vi så så flere planter end nødvendigt? spørger han retorisk.

Fremtidens landmand i kategorien teknologi graduerer udsædsmængden i marken på livet løs og har aldrig haft så ensartede marker som i år.

- Markerne plejer at variere mere. I år havde vi sået efter tildelingskort i højere grad, end vi plejer, siger han.

Resultatet var godt både målt på ensartethed og udbytte. I rapsmarkerne var differencen fra den ringeste til den bedste hektar 100 kilo. I vårbyg var det et ton, idet udbytterne lå fra otte til ni ton.

- Det er svært at brokke sig over. Jeg tror, at graduering af plantetal flytter mere end graduering af gødning, fastslår han.

Svær formel

Kunsten er at finde den formel, man skal graduere markerne efter. Tidligere er det i høj grad sket efter udbyttehistorik og satellitkort samt Kristians hoved. I år har han haft Velas til at lave teksturprøver, som han vil bruge til tildelingskortene.

- Før øgede vi plantetallet lidt, hvis jorden var tung at køre igennem, og sænkede det lidt, når det var lettere at køre i, men det er ret svært at vurdere nu, hvor vi grubesår, siger han.

Teksturanalyse

Derfor vil han nu prøve at køre efter teksturanalyserne samt satellitkortene, for han tror stadig, at der er noget at hente.

- Hvis vi kan etablere en robust mark med lavt plantetal, er avlen sikret. Historisk har vi fået for mange kilo ud. Vi er opdraget til, at der skal være strå nok, og så går man hellere med livrem og seler, siger han.

Men et højt plantetal er altså en forsikring, der koster udbytte, mener han. Det ideelle er, at det er så lavt som muligt, men så højt som nødvendigt.

Teorien er, at for mange planter giver for mange strå, og det er spild af næringsstoffer. Samtidig får de for små kerner. Samtidig besidder planterne en fantastisk evne til at kompensere, hvis plantetallet er lidt lavt.

- Den visuelt ringeste rapsmark endte med at være min bedste. Planterne kompenserede og lavede kæmpe juletræer, forklarer han.

Vi kan fucke det op

Kristian Boel Kjær Østergaard er dog stadig i tvivl om, hvilke faktorer han skal lægge ind i tildelingskortet, som GPSen skal køre efter.

- Vi kan stadig fucke det op, og hvad der er det helt rigtige, ved man slet ikke på forhånd, men først når året er gået, filosoferer han.

Helt konkret graduerer han udsæden med plus minus 25 procent i korn. Men om det er 180 kilo eller 200 kilo, der skal være index 100, er også et stort spørgsmål.

Til gengæld er et andet succeskriterium klart.

- Vi skal derhen, at når vi kaster en kvadratmeter ud i marken i oktober, skal der være 225 planter. Der skal ikke være 150 og ikke 270. Det skal være det samme over det hele, og det forudsætter altså vidt forskellige udsædsmængder.

Med det årlige initiativ Fremtidens Landmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning. Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
Fremtidens Landmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.