Vinbønder holder ugler til at bekæmpe skadedyr

Californiske vinbønder inviterer slørugler ind på bedriften med særligt fremstillede redekasser, som kan flyttes rundt på markerne alt efter hvor der er problemer med skadedyr i form af gnavere.

Mange vinbønder i Napa Valley, Californien, er de senere år begyndt at bruge slørugler til at kontrollere gnavere i vinmarkerne.

Slørugler er dygtige jægere og de spiser op til 3.400 gnavere om året, fortæller netmediet thedrinksbusiness

Forskere har studeret vinbøndernes alternative skadedyrsbekæmpelse og kalder resultaterne for lovende.

Sløruglen er at finde på langt de fleste kontinenter i verden, og ifølge forskerne kan vinbønderne nemt påvirke uglens lokation ved at flytte rundt på redekasser, som er fremstillet til og placeret specielt for sløruglen.

Det betyder at vinbønderne konkret placerer redekasser, hvor de forventer eller mistænker der kan være et problem med gnavere.

Non-profit organistionen Napa Green opfordrer vinproducenterne til at benytte sløruglen i stedet for kemikalier imod skadedyr. 

Organisationen påpeger, at sløruglen er et godt alternativ til kemi, fordi man slipper for anvendelsen af giftige kemikalier, uglen er nemmere at håndtere for vinbonden, og tillige giver den alternative metode en billigere skadedyrsbekæmpelse.

I Napa Valley går trenden mod økologisk vinproduktion, og i løbet af det seneste ti-år er arealet med økologiske vinmarker fordoblet.

Napa Valley er et stort og anerkendt vindisrikt i Californien. Vinproduktionen i området begyndte i starten af 1800-tallet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.