To års garanti på brugte Agco-mejetærskere

Forhandlere kan nu sælge brugte mejetærskere - af nyere dato - af mærkerne Fendt og Massey Ferguson med to års garanti.

AGCO indfører nu et nyt koncept, Special Harvest Selection. Det er betegnelsen for udvalgte nyere, helt opdaterede brugte mejetærskere fra Fendt og Massey Ferguson.

Mejetærskere i Special Harvest Selection-programmet er maks. fem år gamle. Derfor tilbyder AGCO’s forhandlere også to års høstgaranti på disse.

Alle dele er blevet kontrolleret og sliddele udskiftet med nye originale dele, så mejetærskeren fremstår som var den ny.

Alle modeller er desuden blevet opgraderet med den nyeste hardware og software, og der er mulighed for finansiering, oplyser Agco.

Når man køber en Special Harvest Selection mejetærsker får man udleveret et certifikat, der beskriver præcist, hvad der er sket med netop den maskine – signeret af den ansvarlige montør.

»Vi forventer os rigtigt meget af dette nye tiltag. Interessen har været stor – og allerede nu har vi solgt den første maskine,« siger produktchef for AGCO Danmark, Martin D. Jensen, i en pressemeddelelse.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.