’Der er ikke guld i enden på det, men vi får en gevinst’
Den udvalgte præcisions-landmand Kasper Thing Andreasen fra Hjallerup har høstet både kroner og øre og værdifulde erfaringer i de senere år.

Tag dig tid til at lave kortinddelingerne grundigt.

Og start gerne så enkelt som muligt uden store forkromede løsninger.

Til gengæld venter der en gevinst på et par tønder korn pr. hektar.

Sådan lyder opsummeringen fra landmand Kasper Thing Andreasen ved Hjallerup i Nordjylland.

Han er en af de tyve udvalgte præcisions-landmand, som i øjeblikket er udvalgt til at deltage i Landbrugsstyrelsens projekt, der skal give nye erfaringer med præcisionslandbrug i Danmark.

»Man skal lige sætte noget tid af til det i stedet for at tro på, at man kan gøre det hele på en formiddag. Det gælder f.eks. om at sætte tid af til at få lavet tildelingskortene, inden man pludselig står og skal køre i marken. Kortene tager lidt skrivebordsforarbejde, men der er god hjælp fra både folk i landboforeningen og andre steder, hvis man har problemer«, siger han og fortæller, at hans set-up sidste år både bestod af satellitfotos fra Cropsat til at lægge slagplanen for tildelingen af kvælstof i marken, ligesom han på sjette år brugte Yaras N-sensor.

»Med Cropsat skulle vi nogle gange være lidt heldige, om vi kunne få et billede fra dagen før. Men vi hører, at det bliver bedre i år, og det fungerer sådan set også ganske fint. Her ved du, inden du kører i marken, hvad planen er, mens Yara-sensoren tager målinger undervejs«.

Selve computerarbejdet med at lave tildelingskort og få lavet tildelingsfiler, er det til at finde ud af?

»Vi havde problemer med at udlæse logfilerne, og så fik vi hjælp til det. Men der er altså ikke en masse vanskeligheder med det. Det er let at få hjælp til det over telefonen ligesom al anden IT-support«.

Hvad er den største øjenåbner for dig?

»Jeg er blevet lidt klogere på, hvordan man laver tildelingskortene, og at jeg altså skal sætte noget tid af på det. Det er spændende at se, at man kan høste lidt mere ved at tildele forskelligt hen over marken. Der er ikke guld i enden, men vi optimerer vores planteavl, og der er en gevinst ved at gøre noget. Og så er det også lettere i forhold til medarbejdere. Jeg kan tage en vildtfremmed ind, og så kan han køre gødningen ud lige så godt. Han skal faktisk bare tænde gødningssprederen, og så passer den bare sig selv. Der er mellem en til to tønder korn pr. hektar i forhold til fast dosering«.

Kan du tjene udstyret hjem?

»Hvis det generelle udstyr er forberedt til det, kræver det bare en programlicens for få tusinde kroner, og så kan maskinen gøre det«.

Hvad er dit bedste råd til andre?

»Jeg vil sige, at det gælder om ikke at gøre det for forkromet. Tag nogle enkelte skridt, og del ikke markerne ind i for mange områder. Jeg hørte fra de andre piloter i projektet, at de havde gode erfaringer med kun at dele markerne ind i tre zoner. For så kan du nemmere overskue forskellene og lære ud fra det. Og kender du markerne rigtig godt, kan du jo bare tegne pletterne ind på et stykke papir og sende det til din konsulent, som så kan lave tildelingsfilen for dig«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.