6.000 så på Amazone-grej

Den tyske producent Amazone havde omkring 6.000 besøgende på det traditionsrige Amatechnica. Blandt nyhederne var fjerde generation af AmaTron 4 terminalen.

Ganske ligesom i 2016, da arrangementet blev holdt sidste gang, blev også dette års storstilede Amazone-arrangement, Amatechnica, ved Amazone-fabrikken i Hasbergen-Gaste forleden besøgt af omkring 6.000 mennesker - landmænd, maskinstationer og producentens forretningspartnere.

Som navnet på arrangementet antyder, gik det hele ud på, at de besøgende kunne stifte et nærmere bekendtskab med de nyheder, som Amazone viste på Agritechnica i Hannover sidste efterår, ligesom fabrikken også havde andet nyt i ærmet, blandt andet en ny og fjerde generation Isobus-terminal, AmaTron 4 i tablet-størrelse.

Temaet for Amatechnica i år var »Go for Innovation«, og dagene bød på både fabriksbesøg, oldtimer-show, online-auktion med brugte maskiner og ikke mindst fremvisning og demonstration af Amazones nyheder og øvrige program.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.