Bælter og masser af heste: Claas' største snitter på tour i Danmark

Danish Agro Machinery præsenterer for første gang den store Jaguar 990TT, når snitteren kommer rundt i Danmark på en to uger lang tourné.

Danish Agro Machinery A/S og Claas viser de nyeste produkter til majshøsten frem og afprøvet til demokørsel. Det sker fra 1. oktober, og der er tale om en vaskeægte danmarkspremiere, når den største Claas snitter Jaguar 990 Terra Trac tager sit indtog i de danske marker.

Finsnitteren på bælter får desuden selskab af det nye 12 rækket majsbord Orbis 900. Majsbordet byder bl.a. på et nyt ud- og indklapningskoncept, der forstærker den tyske producents evne for elegante løsninger. 

"Jaguar 990 med 925 heste er en absolut sværvægter, og det glæder os, at vi kan præsentere verdens største Claas snitter til majshøsten 2020. Dens enorme kapacitet stiller store krav til hele logistikken omkring majssnitningen, og det ved vi vil være interessant for de fleste at se nærmere på", fortæller salgs- og produktchef Iwer Dall.

Maskinen præsenteres på forskellige lokationer i Jylland fra d. 1. oktober og hele uge 41 med.

Du kan bl.a. følge demoturens rute på Claas Danmarks Facebook side samt Claas forhandlernes egne SoMe kanaler for de seneste opdateringer. 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.