Bog om Bukh overrasker med stort salg

400 eksemplarer af bogen »Bukh - Motorfabrikken og traktorerne« er solgt på godt to uger.

En bog, der udelukkende handler om Bukh-traktorernes historie, må i forlagsbranchen siges at være en smal udgivelse målrettet de få - men bogen »Bukh - Motorfabrikken og traktorerne«, som er forfattet af museumsejer Ivan Laursen sælger rigtig godt.

»Ud af mit første oplag på 1.000 styk, er der solgt 400 siden slutningen af april, og 300 af dem var forudbestilt«, siger Ivan Laursen, der afslører, at han har en idé til endnu en bog, men emnet vil han helst ikke afsløre endnu.

Ivan Laursen brænder for gamle traktorer i almindelighed og det gamle danske mærke Bukh i særdeleshed. Han er også manden bag Samsø Landbrugsmuseum, der rummer en fin samling veterantraktorer. Ivan Laursen er selv opvokset med den danskfremstillede traktor og har samlet informationer om Bukh siden han var 10-11 år gammel.

Bogen »Bukh - Motorfabrikken og traktorerne« er udgivet af Samsø Landbrugsmuseum og koster 398 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.