Bridgestone-besøg gav nye tanker

De prisvindende Fremtidens Landmænd indkasserede i denne uge en del af præmien, en rejse til Bridgestones traktordækfabrik i det nordlige Spanien.

Hvad er det nyeste, og hvor er vi på vej hen?«

Det var noget af det, der fyldte mest hos deltagerne, de fremsynede landmænd, som sidste år af LandbrugsMedierne og flere partnere blev kåret til Fremtidens Landmænd i tre kategorier: Bæredygtighed, afsætning og teknologi. I denne uge drog de til Spanien for at indkassere en del af præmien, et besøg på Bridgestones traktordækfabrik nær Santander i det nordlige Spanien.

Og hvad de tager med sig hjem?

»Jeg er blevet bekræftet i, at man skal tænke alt igennem og være forudseende. Eksempelvis er man jo på fabrikken klar til nye dækformater. Og grænsen for, hvad der er muligt, ligger stadig meget langt ude«, siger Morten Lund Olesen, prisvinder inden for teknologi og driftsleder hos Dansk Landbrugs Management.

»Og jeg har nok fået en større erkendelse af to ting, nemlig at der er sket rigtig meget med udviklingen af traktordæk i løbet af de sidste 10 år - og at dæktrykket virkelig har en stor betydning«, siger landmand Søren Skjølstrup Jensen, der vandt prisen som Fremtidens Landmand i kategorien afsætning.

Den tredje vinder, Kristian Lundgaard-Karlshøj, der vandt prisen inden for bæredygtighed, havde ikke mulighed for at deltage i turen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.