Danfoil og Dansk Maskincenter knytter tættere bånd

Den nordjyske sprøjteproducent Danfoil og Dansk Maskincenter er gået sammen om at udvide aktiviteterne. Det betyder, at man nu også indtager Fyn.

Dansk Maskincenter har igennem mange år solgt og distribueret Danfoils sprøjteprogram fra den sønderjyske afdeling i Toftlund, men udvider nu samarbejdet med  den nordjyske sprøjteproducent, til at omfatte hele Dansk Maskincenters område, som man i forvejen har på Agco-siden. Det vil sige fra Vestjylland i nordvest, til Søhøjlandet i det østlige Jylland, og ned til grænsen i det Sønderjyske. 

Ifølge en pressemeddelelse kommer Fyn også med i samarbejdet mellem Danfoil og Dansk Maskincenter, selv om det er uden for det eksisterende Agco forhandlerområde for Dansk Maskincenter. Nordjylland varetages stadig af Danfoil selv. 

Som det lyder fra Dansk Maskincenters direktør Charlotte Henneberg, er uddannelse en vigtig del, så derfor uddanner Dansk Maskincenter både salgsteamet, bestående af Rasmus Frandsen fra Jelling afdelingen, Torben Hehr  og Kresten Matthiesen fra Toftlund samt Daniel Olesen som fra 1. maj er at finde i Rimmerhus afdelingen. Serviceteamet kommer i første omgang til at bestå af Christian Rasmussen og Morten Jørgensen fra Toftlund, Lasse Bøgh Vedel fra Rimmerhus, samt Niels Jønsson, som har sin daglige gang i Odder. 

Hele reservedelskompetencen på Danfoil, samles i Toftlund hvor lagerteamet Trine Roelsen, Susanne Stærdahl Jensen og Morten Pedersen får opgaven at distribuere reservedele ud til alle kunder. 


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.