Danskere rykker i ny offensiv efter norsk maskinkonkurs

HCP overtager importen af MultiOne-læssemaskiner i Norge, som man i forvejen sælger på det danske marked.

Den store norske maskinkonkurs hos maskinimportøren A-K Maskiner har betydet, at danske HCP har fået nye forhandlere i det norske.

Det bliver dog ikke den eneste effekt.

HCP kan fredag eftermiddag fortælle, at man fremover også kommer til at stå for distributionen af MultiOnes læssemaskiner i Norge.

Rollen er langt fra ukendt hos HCP, som i forvejen står for samme rolle i Danmark, hvor man årligt forsyner det danske marked med omkring 200 minilæssere fra MultiOne.

- Det har været naturligt for os at indgå aftalen med MultiOne, da vi igennem lang tid har haft et tæt og godt samarbejde, lyder det fra Lars Wear fra HCP’s norske afdeling i en pressemeddelelse.

HCP oplyser, at man via sit lager i Danmark er vant til at forsyne det norske marked med maskiner og dele fra andre mærker som Deutz-Fahr, Iseki og Krone.

At HCP står klar til at stævne ud fra Krogager til det norske med MultiOne-udstyr i bilerne glæder også hos den italienske producent.

- Vi er opløftet og taknemmelig for, at vi sammen med HCP kan komme med en hurtig løsning på en uventet og uheldig situation, lyder det fra MultiOnes CEO Stefano Zanini.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.