Driver 2.200 hektar: "Maskinparken er en stor værktøjskasse"

Guldborgsund Agro I/S er fleksibel i valget af dyrkningsform på sine 2.200 hektar, men urokkelig i valget af maskiner.

Guldborgsund Agro I/S blev skabt tilbage i 2007 af Kim Brockenhuus-Schack på Vennerslund Gods og Henrik Jakob Vilhelmsdal på Vilhelmdsdal for at rationalisere driften og matche fremtidens krav til planteavlen.

I dag driver driftsfællesskabet 2.200 hektar på Nordøstfalster, hvor der er ca. 30 km fra den sydligste til den nordligste mark og syv mand ansat til at klare alle opgaver i marken undtagen halmpresning og roeoptagning.

"Vi spiller på både gynger og karruseller i afgrødevalget for at sikre en stabilitet", siger Henrik Jakob Vilhelmsdal om markplanen, der både omfatter korn, græsfrø og sukkerroer samt en række specialafgrøder, for eksempel tre forskellige sorter af spinat. 

Afgrøderne blokdyrkes i et vist omfang på de mindre, tilforpagtede ejendomme, hvor det er mest hensigtsmæssigt og giver øget kapacitet og effektivitet.

"Bundlinje handler om effektivitet i marken", pointerer Henrik Jakob Vilhelmsdal. Bedriftens gennemtænkte tilgang har da også reduceret omkostningerne til 9.000 kroner pr. hektar og tidsforbruget til 1,5 pr. hektar.

Guldborgsund Agro I/S

Maskinparken kan det hele

Når det gælder selv dykningssystemet, veksler Guldborgsund Agro I/S frit mellem pløjning og dybdeharvning.

"Vi ser maskinparken som en stor værktøjskasse, der kan det hele. Vi dybdeharver der, hvor vi mener, det er rigtigt, og pløjer ca. halvdelen af arealet, hvilket er en fordel i forhold til blandt andet græsukrudt", forklarer Henrik Jakob Vilhelmsdal.

"Men vi oplever en god kapacitet på dybdeharvningen og stort set al vores vintersæd etableres med dybdeharvning", tilføjer Kim Brockenhuus-Schack. 

Prisen for den øgede kapacitet er dog et øget forbrug af glyfosat. 

Guldborgsund Agro I/S

Driftssikkerhed er altafgørende

I den nye udgave LandbrugsMediernes eget traktormagasin TraktorTech kan du læse meget mere om det spændende driftsfælleskab, hvor oppetid og forhandlerservice er nøgleord i valget af maskiner og styrer, hvem der får lov at levere traktorer, mejetærskere og den øvrige maskinpark. 
 

"Vi har ikke en ekstra traktor eller maskine holdende, derfor er vi afhængig af nærhed til service og driftssikre maskiner", siger Henrik Jakob Vilhelmsdal.

Derfor holder Guldborgsund Agro I/S fast i et bestemt traktormærke, som så til gengæld præsterer mellem 10.000 og 15.000 timer inden udskiftning.  Omvendt er det med de tre ens mejetærskere: De byttes helt fast til tre nye af samme mærke efter tre år.

Mange af maskinerne til jordbearbejdning og planteetablering kommer også fra den samme forhandler, og begge sprøjter er helt ens, fordi det bare gør hverdagen lettere, når de kører på sammenlagt 15.000 hektar i løbet af sæsonen.

Vil du læse hele artiklen om Guldborgsund Agro, så kan du købe TraktorTech i LandbrugsMediernes købsmodul.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.