- Du får mig ikke til at sige 40.000, men vi er på fuld styrke

Agromek-direktør Claus Hermansen og besætning har fået samme antal udstillere som sidste gang – og øjner et Agromek på fuld styrke, hvor tidsånden bliver energi, lyder det.

Hvor stort forventer I, Agromek bliver i år i forhold til sidste gang i 2018, hvor der løb cirka 40.000 besøgende igennem tælleapparaterne?

- Besøgstallet er den store ubekendte. Vi har samme antal udstillere, udenlandske gæster, som er meldt til og antal udenlandske journalister. Med alt det, som sker op til messen, er vi på fuld styrke i forhold til tidligere. Landbruget er fortsat igennem en strukturudvikling, og man kan bruge uendelig meget tid på at analysere, hvordan landbruget ændrer sig. Vi bruger i stedet energien på at skabe optimale rammer for at deltage på messen. Når jeg ser de sociale medier, er vi og udstillerne massivt til stede, og det håber jeg også kommer til at gøre en forskel på antallet af gæster.

Så vi bliver 40.000 på Agromek i år?

- Det får du mig ikke til at sige. Der har været fire års strukturudvikling siden sidste messe. Ud over vi gerne vil have de etablerede landmænd på besøg, har branchen brug for at nye folk på messen, som skal fatte interesse for det at være landmand eller agroindustri og maskinbranche. Vi får mange hundrede folkeskoleelever ind hos Maskinleverandørerne, og vi afholder en student challenge, så der bliver også gjort noget for at tiltrække fødekæden til erhvervet.

Hvor meget forandring er der blandt udstillerne?

- Vi er lige omkring de 540, som var antallet af udstillere i 2018. Det er tilfredsstillende. Når man næsten rammer det samme, tænker man måske, at verden er uændret, men der er en forholdsvis stor udskiftning i udstillerne. Det er positivt, at der kommer mange nye til. Nogle falder fra, andre ændrer fokus i virksomheden, men at man kan sælge messen til nye virksomheder og hjælpe dem med at finde nye markeder, er vigtigt.

Lander I som budgetteret?

- Vi har budgetteret med en lidt lavere omsætning. Messen har en god og sund økonomi. Vi er ejet af både gæster og udstillere, og vi skal skabe en så god messe og høj aktivitet som muligt for færrest mulige midler.

Hvor meget omsætter I egentlig for i Agromek?

- Det offentliggører vi ikke, men vi er som en mindre, mellemstor virksomhed. Der er ikke nogen aktionærer, som hiver penge ud af selskabet. Formålet er, at vi samler det hele et sted, så kunderne kan komme der, i stedet for at de skal ud på ti mikromesser. Det er også der, hvor vi afskiller os for mange af vores europæiske konkurrenter, som er mere specialiserede.

Apropos dem. Agromek kalder sig en international messe. Hvor meget opmærksomhed er der på Agromek i år i en tid, hvor der inden for kort tid er messer både i Hannover, Paris, Bologna og østrigske Wels?

- I forhold til de messer er konkurrencesituationen nok uændret. Der er nogle af dem, som tidligere har været internationale, som sikkert fremover bliver mere nationale messer, for eksempel Sima, som går imod at blive en stor fransk messe. Det tænker jeg ikke stiller os værre. Vi har set, at Elmia og Borgeby i Sverige har haft hæderlige besøgstal. Jeg håber, at fremtiden er sådan, at der er de nationale messer, og så har vi Agritechnica som den helt store internationale messe - og dermed en fornuftig arbejdsdeling mellem tingene.

Du var ny messedirektør sidste gang på Agromek. Hvad overraskede dig på messen?

- Dengang i 2018 havde vi lige haft den store tørke om sommeren op til og oversvømmelser rundt omkring i verden. Ville der så være en dårlig stemning på messen? tænkte man. Folk var i godt humør. Jeg tror, at når man har besluttet at tage på messe og få den her kæmpe oplevelse og se alle de maskiner, redskaber og alt muligt, gider man ikke tænke på alt det, som tynger. Selv om verden absolut ikke er et perfekt sted lige nu, tror jeg, at folk vil få og gøre det til en god oplevelse.

Hvordan kommer årets messe til at afspejle tidsånden?

- Bredt set er det energi og grøn omstilling. Allerede kort efter Agromek i 2018 besluttede vi, at vi ville gøre mere ud af eksempelvis biogas. Det var ikke, fordi vi kunne se, at der ville komme krig og høje energipriser, men med den udvikling, vi ser, har vi ramt plet. Det bliver meget større med biogas i år. Vi har tre dage med fuldt program på biogasscenen. Det har været guld værd at fortælle udenlandske gæster, at vi har et program, hvor vi vil fortælle om den danske model for biogas på engelsk.

Der er også et link på årets Agromek i forhold til krigen i Ukraine. Der er endda flere udstillere fra Ukraine. Hvordan er det kommet i stand?

- Vi har faktisk i en del år haft kontakt med Ukraine. Der har været nogle gange, hvor de ikke har været med – og andre gange, hvor de har haft en fælles stand. Denne gang har vi omkring ti ukrainske virksomheder på fælles stand – og så er der en virksomhed, som har en stor stand selv. Vi har stor sympati for Ukraine og den kamp, de kæmper, og vi vil gerne støtte op om deres kamp. Vi kan også fra dansk side hjælpe med udstyr. Det kan være kornopbevaring til høsten, som ikke skal gå til spilde, eller halmfyr, som kan lave energi til en landsby med 40-50 huse, siger han og glæder sig til, at både direktøren for de ukrainske arbejdsgivere og Ukraines ambassadør i Danmark kommer til Agromek.

Nogle aktører i traktormiljøet kommer ikke denne gang. De fik ellers flyttet messen til før jul, som de ville. Alligevel er der ikke kommet flere traktorudstillere med, hvad siger det dig?

- Vi har lige så mange traktormærker med som før. Valtra og Fendt er bedre repræsenteret. Det er rigtigt, at der er et par større importører, som ikke er med, men så er de med på forhandlerniveau. De forskellige brancher udvikler sig også, og man kan ikke forvente, at alt er, som det plejer. Men vi vil meget gerne have, at folk kan komme og sparke dæk hos traktorerne, og det kan de også denne gang, og nu er det så hos flere forhandlere. Vi synes, at det er landet udmærket.

 

 

Emneord Agromek 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.