Et af verdens største cykelløb bliver fyldt med traktorer og landbrugsmaskiner

Årets Giro d’ Italia bliver fyldt med New Holland-events.

Med hovedsæde i Italien og en række fabrikker rundt i landet har det nok ikke været helt unaturligt at få ideen til, at New Holland fremover skal have sit brand eksponeret sammen med det store cykelløb Giro d’Italia.

Traktor- og maskinfabrikatet New Holland bliver nemlig årets officielle sponsor for cykelløbet, som er et af verdens største cykelløb – nok kun overgået af Tour de France blandt verdens største etapeløb.

I en pressemeddelelse lægger New Holland og løbsarrangøren vægt på, at løbet bugter sig igennem mange landlige områder og nyder stor opbakning og opmærksomhed blandt landmænd i regionen.

Det er ikke første gang, at New Holland hiver den store pengepung op til sponsorater indenfor sportsverdenen. Tidligere har New Hollands logo været at finde på trøjerne hos fodboldholdet Juventus. Netop dette sponsorart var så at sige "indenfor huset", da Agenelli-familien både har ejerinteresser i CNH Industrial og den store italienske fodboldklub.

Giro’en starter 6. maj udenfor Italien med Budapest som første afgangspunkt. Efter 21 etaper slutter løbet 29. maj i Verona.          

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.