Fjerde generation i gang hos Krampe

26-årige Robin Krampe er trådt ind i ledelsen hos den tyske vognproducent, Krampe.

Siden 1. november er der kommet yngre blod ind i ledelsen hos den tyske vognproducent, Krampe. Senior, August Krampe, har nemlig fået selskab i ledelsen af sin søn, 26-årige Robin Krampe.

Planen er, at Robin Krampe i løbet af de næste seks år skal oparbejde mere og mere erfaring inden for virksomheden, indtil August Krampe går på pension og indtager en mere overvågende funktion.

Robin Krampe har allerede en solid baggrund, der blev indledt med en tid som mekatronik tekniker hos Ruthmann Steiger. Siden studerede han industriel design og industriel ledelse, hvilket også indebar en tid hos Amazone fabrikken i Hasbergen. Hans kandidatgrad fik han på universitetet i München, hvor hans hovedopgave handlede om Liebherr. Og endelig fik han salgserfaring på Claas Harvest Center i New Zealand og senest hos Agravis Technik, der ligger tæt ved Krampes hovedsæde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.