Ford Ranger bliver strømførende

Pickup’en Ford Ranger kommer som plug-in hybrid, men først fra 2025.

Pickup’en Ford Ranger får sat strøm til, når den lanceres i en plug-in hybrid variant i begyndelsen af 2025. Her kan Fords kunder se frem til en pickup, der ikke bare tilbyder elektrisk kørsel, men som også kan oplade værktøj og telefoner og levere strøm til for eksempel arbejdslamper.

I hybrid-versionen får den 2,3 liters EcoBoost benzinmotor selskab af batteri og elektrisk motor. Den officielle elektriske rækkevidde vil blive offentliggjort tættere på lancering, men Ford forventer, at rækkevidden bliver over 40 km. Muligheden for elektrisk kørsel giver nye muligheder for Fords Ranger-kunder, der kan nyde godt af den elektriske kørsel, for eksempel ved bykørsel.

Ford Ranger Plug-In Hybrid forventes at få en trækkapacitet på 3.500 kg, det vil sige samme trækkapacitet som de nuværende Ranger-varianter.

Strøm til bykørsel

Med Pro Power Onboard-funktionen i Ford Ranger Plug-In Hybrid kan kunderne slippe for at skulle medbringe den tunge generator og i stedet for udnytte pladsen på ladet til andre ting. Pro Power Onboard giver kunderne mulighed for at oplade værktøj og telefoner, mens de kan arbejde på byggepladsen i ordentligt lys, når arbejdslamperne får strøm fra bilen.

Det er op til kunderne selv, hvornår de ønsker at anvende bilens elektriske rækkevidde. Bilens køreindstillinger giver kunderne større fleksibilitet og i den forbindelse også mulighed for at gemme strømmen på batteriet til bykørsel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.