Forhandler laver maskin-demo på Facebook

TBS Maskinpower laver under Corona-krisen gennemgang af redskaber og traktorer via sin facebook-side

Når en stor del af salgsarbejdet sker via demokørsler, kan det være sin sag at finde det rigtige ben at stå på for maskinforhandlerne for tiden.

Nogle er helt stoppet, andre har kørt demo under hele coronakrisen. Hos landets største Fendt-forhandler TBS Maskinpower indførte man strikse regler for sælgernes arbejde fra dag et, men bruger sociale medier til at forklare om, hvad Full-Line konceptet fra Fendt egentlig indebærer.

Med små videoer laver gennemgang af maskinerne - indtil videre tre af slagsen - og flere er på vej. "Kommunikation i øjenhøjde", lyder det fra TBS.

»Det er kommunikation i øjenhøjde. Vi viser og taler om redskaberne i filmene, der er fra tre til seks minutter lange,« fortæller Thomas Lilleholt, sælger hos TBS Holstebro.

Sælger Martin Geiser har også været med i arbejdet både foran og bagved kameraet. Ifølge sælgeren er konceptet en lærerig proces for alle.

»Til daglig er vi nok lidt tilbøjelige til kun at tale om de mest avancerede tekniske detaljer, men her på filmene bliver det naturligt at vise nogle af de praktiske ting, der gør dagligdagen nemmere for brugeren,« siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.