


Billede 1 af 3
28-årige Mikkel Kragh Hansen, der forsker i at udvikle sikre robotter til landbruget, skal nu til at gøre dette i Australien.
Dette sker i forbindelse med, at fem ph.d.-studerende inden for datalogi og IT er blevet tildelt Stibo-Fondens IT-rejsestipendier på i alt 405.000 kr.
Flere og flere robotter i landbruget
Inden for en overskuelig årrække vil en stor del af håndteringen af afgrøder blive varetaget af selvkørende landbrugsmaskiner - robotter. Det vil være alt fra såning til ukrudtsbehandling og høstning, forudser Mikkel Kragh Hansen.
”Jeg studerer robotteknologi i landbruget af to årsager. Dels interesserer jeg mig rigtig meget for autonome/selvkørende køretøjer generelt og ville rigtig gerne arbejde med nogle af de sensorer (radar og lidar), man her bruger til at detektere og undgå kollision med mennesker, dyr og andre forhindringer,« siger han og fortsætter:
»Landbrugsrobotter er en ideel mulighed for at arbejde inden for det felt. Dels har jeg specialiseret mig inden for signalbehandling af billeder under mit studie, hvilket især forskning inden for landbrug udgør en stor del af efterspørgslen af. Derfor sidder vi faktisk en gruppe på 10 forskellige ph.d.-studerende og postdocs på Institut for Ingeniørvidenskab i Aarhus, der alle beskæftiger os med landbrugsforskning af den ene eller anden art,« forklarer Mikkel Kragh Hansen.
Fakta
Rejsestipendiaterne uddeles en gang om året af Stibo-Fonden.
Stibo-Fonden ejer Stibo koncernen, som er en over 200 år gammel virksomhed med rødder i trykkeribranchen.
Kandidaterne til Stibo-Fondens rejsestipendier bliver indstillet af deres vejledere på universiteterne. Det er Stibo-Fondens bestyrelse, der ud fra en indstilling vælger dem, der modtager et rejsestipendium.
Kommentarer