Forstå teknikken: Kæmpe snittervogn reguleres nu kontaktløst

Ved præsentationen af Pöttingers nye snittevogn var der en overraskelse med i forenden af vognen.

Da LandbrugsAvisen torsdag formiddag blev præsenteret for den nye snittervogn Jumbo, var der en vigtig detalje, som man ikke havde præsenteret før.

I stedet for en tvangsstyring med en stangforbindelse eller wire, så fremviste Pöttinger en ny kontaktløs styring af akslerne.

Og hvordan har man så lige arrangeret det?

Det er en omgang avanceret elektronisk teknologi, som er kommet på Jumbo-snittervognen i stedet for den gamle mekaniske tvangsstyring.

Systemet har Pöttinger udviklet i samarbejde med tyske Me Mobil Elektronik GMBH, der leverer elektronisk hjulstyring til en lang række producenter både inden og udenfor landbruget.  

En lille kontakt på siden af vognen mærker, hvornår vognen flytter sig fra centerposition, og så får den så hjulene til at dreje med ved at kommunikere med et hold sensorer, der sidder på bagakslerne.

Og hvad betyder det så for kørslen?

Ifølge Pöttinger giver det mere fleksibel og skarpere kørsel, da vinklen mellem traktorens baghjul og vogn ikke begrænser den lige så meget, når der en tvangs-styrings-stang imellem.  

En anden effekt er, at det er blevet lettere at koble den til forskellige traktorer med forskellige typer trækkroge.  

Ifølge Pöttinger kan den elektroniske styring indstilles i forhold til forskellige typer kørsel og hastigheder.

Systemet kan bestilles både til Jumbo-snittervogne i den lidt mindre størrelse med to aksler eller den nye topmodel i 8000-serien med tre aksler en kapacitet på den øvre side af 50 kubikmeter.

Systemet er en del af programmet fra 1. august.    

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.