Gradueret gødskning: »Tildeling efter kløver-andele og gylle giver langt større effekt«

Der er ofte ganske lidt at hente ved omfordeling af gødning ud fra biomassen på markniveau. Andre ting giver meget større effekt, mener Jens Elbæk, afdelingschef, Seges.

Præcisionslandbrug og det digitale univers buldrer derudaf i landbruget. Eksempelvis er gradueret tildeling af gødning blevet et hot emne de seneste par år, fordi man som landmand kan downloade satellitbilleder og selv lave tildelingskort med forskellige niveauer.

Men den traditionelle tilgang til gradueret gødskning giver ofte for lidt, mener Jens Elbæk, afdelingschef for Planteinnovation og Ledelse, Seges.

»Jo, præcisionslandbrug - herunder gradueret gødskning - giver mening. Men ikke mere, end vi skal have det hele med«, siger Jens Elbæk.

Dermed hentyder han til, at man som landmand er nødt til at optimere og være skarp på alle punkter for at få en gevindst ud af præcisionslandbruget.

»Gevinsten afhænger af udfordringens størrelse. Man får selvsagt ikke noget ud af at køre gradueret tildeling på en mark, hvor der stort set ikke er nogen variation i afgrøden - hvilket er tilfældet på rigtig mange marker«.

»Ved at tænkte lidt ud af boksen er der meget mere at hente. Hvad nu, hvis vi tildelte gødning ud fra kløverandele i en mark? Eller ud fra Gylle IT, der beregner effekten af gyllen ud fra en række forskellige faktorer? Det vil give langt mere end at flytte lidt rundt på gødningen på en hvedemark«, påpeger Jens Elbæk, der holdt et indlæg om emnet på det nyligt overståede Plantekongres.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.