Idéjagten: Medbring siloklo og frontskovl i én arbejdsgang

Når man bare skal fra maskinhus til marken, må det godt gå lidt hurtig.

John Povlsen vil gerne kunne medbringe både siloklo og frontlæsserskovl i en arbejdsgang uden at skulle ud af traktoren - for eksempel når ensilagen skal hentes, og man har skovlen med til at afdække jorden på ensilagestakken.

Idéen er enkel: Ved at montere to ringe ovenpå frontlæsserskovlen, i den rigtige afstand, kan den hurtigt fanges med kloens tænder. Se selv på videoen herover, hvor hurtigt John får skovlen med.

Det er vigtigt, at ringene er så kraftige, at der ikke er risiko for at de kan knække af, da farlige situationer kan opstå, hvis skovlen i høj fart pludselig står foran traktoren.

Ringene skal selvfølgelig have en størrelse, så det er nemt at fange med grebben. John Poulsen anslår han har brugt omkring 30 minutter på at svejse ringene på.

Han er godt klar over, at de fleste redskaber har hurtigskift, men når man skal have greben med på skovlen, kommer den tunge del til at hælde ud over kanten og kan derfor nemt vippe af.

Husk sikkerheden

John Poulsen pointerer, at sikkerheden er vigtig. På på offentlig vej er det derfor vigtigt at huske at lukke silokloen eller på anden måde sikre skovlen, så den er låst fast og ikke kan falde af.

Med sin idé deltager John Poulsen i Idéjagten.

Har du en god idé eller kender du én, der har? Så læs med nedenfor. 

Konkurrence: Idéjagten. Hovedpræmie: rejsegavekort, 2. pr. CAT Phone S40, 3. Pr. CAT Phone S30

 

BEDRE BESKRIVELSE - STØRRE CHANCE

Vil du være med i konkurrencen, så er det eneste, du skal gøre, at sende billeder og en fyldig beskrivelse af din gode idé ind til LandbrugsAvisen. Jo flere billeder, og jo bedre du beskriver ideen, jo større er din chance for at vinde en af de flotte præmier.

Alle kan indsende ideer. Både opfinderen selv, men også andre som bare vil pege på en god idé som en ven, kollega eller måske en arbejdsgiver har fundet på.

Hver uge trækker vi lod om en ugepræmie blandt alle indsendte ideer. Ugepræmierne går til indsenderen af ideen. Ugepræmien er et par af de klassiske Caterpillar-boots.

Fredag 18. december offentliggøres den endelige vinder af konkurrencen sammen med konkurrencens nummer 2 og 3. De indsendte idéer bedømmes af en dommerkomite bestående af seks af LandbrugsAvisens erfarne fagjournalister.

Deltag i konkurrencen eller indstil en du kender her

Du kan læse mere om konkurrencereglerne her.

Faktaboks

Idéjagten

  • Beskriv din gode idé med ord og billeder, ved at udfylde formularen her.
  1. præmie: Rejsegavekort på 6.000 kr.
  2. præmie: CAT Phone S40
  3. præmie: CAT Phote S30
  • Ugepræmier i seks uger: Caterpillar boots

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.