John Deere høstede en tredjedel af salget

John Deere fik en førsteplads i oktober måneds traktorstatistik med 31 solgte maskiner.

Traktorsalget fortsætter stadig sit fald - dog i mindre grad i oktober måned. Her faldt salget nemlig kun med syv maskiner fra 105 nyregistreringer i 2014 til 98 i 2015. 

John Deere der løb med førstepladsen i denne måned med næsten en tredjedel af salget. Det er deres femte førerposition i år. De formåede nemlig at registrere hele 31 nye maskiner i forhold til sidste års 22. Dette er også bedre end september måneds 28 maskiner. 

Det var kompakttraktoren John Deere 3945R, der sørgede for boomet i John Deeres salg. Denne blev nemlig registreret hele 11 gange i oktober. 

New Holland snuppede andenpladsen med 18 nyregistreringer, hvilket er præcis det samme som i oktober 2014. Derudover er det en forbedring på fire maskiner i forhold til september. 

På en delt tredjeplads finder man CaseIH og Valtra med hver 13 solgte traktorer. Det er et fald for CaseIH på fem maskiner, men præcis det samme som Valtra solgte sidste år. 

Også femte- og sjettepladsen er delt. Dette blev gjort mellem Fendt og Massey Ferguson, der hver især sørgede for seks nyregistreringer. Claas og Deutz-Fahr fik hver fire nyregistreringer. 

Til sidst skal Holder og Zetor nævnes, der hver solgte en enkelt maskine. Derudover blev der også solgt én maskine af et andet mærke. 

Af de 98 nyregistrerede traktorer, havde 81 af dem en trækkraft på 60 KW eller derover. Heraf var det både New Holland T7.210 og Valtra T213, der var de mest populære med 5 nyregistreringer hver. 

Kilde: ND Data

Faktaboks

Traktorstatistik

  • John Deere: 31
  • New Holland: 18
  • CaseIH: 13
  • Valtra: 13
  • Fendt: 6
  • Massey Ferguson: 6
  • Claas: 4 
  • Deutz-Fahr: 4
  • Holder: 1
  • Zetor: 1
  • Andre mærker: 1

I alt: 98

Kilde: ND Data

Emneord traktorstatistik

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.