John Deere vil få taxi-drone ud og flyve over markerne

John Deere i samarbejde med tysk producent, der ellers laver droner i over size-størrelsen til by-trafik.

I sig selv er Volocopter lidt af en historie.

En kæmpe drone designet til at piske rundt i byerne som en slags flyvende taxa.

Nu tager Volocoptor et nyt skridt med et forsøg ind i landbruget sammen med John Deere.

Parterne løfter i en pressemeddelelse sløret for en drone under navnet VoloDrone, der er blevet udstyret med en John Deere-sprøjte, der skal være i stand til at flyve rundt med 200 kg pesticider og sprøjte i besværlige områder i landskabet.

Dronen og John Deeres udstyr skal være i stand til at sprøjte seks hektar i timen. Dronens batteri tillader i øjeblikket kun en halv times regulær drift, oplyses det.

Selve dronen er udstyret med 18 rotorer og har en diameter på 9,2 meter.

John Deere og VoloCoptor vil teste systemet yderligere i den kommende vækstsæson. Forinden kan man se nærmere på udstyret, hvis man i de kommende dage slår vejen forbi Hannover og Agritechnica i området ”Future Technology Zone” i hal 13.  

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.