John Deere har bebudet, at vi kommer til at se en ny mejetærsker på Agritechnica. At se, hvad den amerikanske koncern disker op med, er næsten et must. Mejetærskeren skulle være udstyret med dobbelte rotorer, og selve platformen har John Deere høstet en medalje for forud for udstillingen.
Angiveligt har maskinen en opbygning og drivlinje, hvor tærskeprocessen er optimeret. Hvad det så indebærer, ja det er en af de ting, jeg meget gerne vil se nærmere på på udstillingen.
Hos John Deere skal jeg i øvrigt også se nærmere på John Deeres 8R-serie. Transmissionen er trinløs, men med elektriske komponenter i stedet for hydraulik. Hal 13, stand 40.
Kommentarer