Landbrugsmessen Gl. Estrup trak cirka 18.000

Trods blandet bygevejr dukkede stampublikummet op og nød messens væld aktiviteter

»Det er alle tiders dyrskue, derfor er vi kommet herned med 5 dyr,« sagde driftsleder Tommy Bendtsen, der for første gang deltog i Landbrugsmessen Gl. Estrup med RDM-dyr fra Jacob Gade i Skals, selv om dyrskuet på Djursland ikke lige er i nabolaget.

»Senere deltager vi i dyrskuet i Skive og på Landsskuet. Vi lever og ånder for dyrskuer,« tilføjer Tommy Bendtsen, der håber på et endnu bedre resultat end den 2. plads blandt besætningsgrupperne, som det blev til i år på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

 

Som i det øvrige land trak der adskillige byger hen over Landbrugsmessen Gl. Estrup, men vejret ødelagde på ingen måde skuets kvalitet eller tiltrækningskraften på familier fra både Auning, Randers og det øvrige Djursland. Besøgstallet på cirka 18.000 ligger tæt de cirka 20.000 som var målsætningen.

»Vi har et stort og trofast stampublikum, som kommer uanset, hvad der sker,og det er dejligt. « siger messens koordinator Christian Thomsen.

Traktortræk, kræmmermarked, Auning-telt med gode tilbud fra lokale handlende, legeland samt masser af show-aktiviteter trak mange folk til messen, men de avlsinteresserede med blik for de føre lemmer og den rigtige pattestilling gik ikke forgæves på Landbrugsmessen Gl. Estrup, hvor en pæn andel af de dyr, som senere ender på Landsskuets topplaceringerne, deltager.

»Vi har ry for at vise mange gode dyr,« siger skuets sekretær Kristian Jensen.

»Det er sidste frist for tilmelding til Landsskuet dagen efter vores messe. Det betyder, messen her er en slags generalprøve, hvor en del dyr bliver testet af, før de tilmeldes Landsskuet.«

Mere om dette tema

Her kan du finde artikler om de mange dyrskuer, der kommer i løbet af 2015. 

Samtidig har Landbrugsmessen i år oplevet stigende deltagerantal inden for såvel malkekvæg som heste.

 

Se mere om Landbrugsmsssens resultater på: www.landbrugsmesse.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.