Lemken bygger bondegård

Efter den tyske producent af landbrugsmaskiner Lemken siden 2008 har haft et uddannelsesprogram inden for jordbearbejdning og redskaber, tager man nu yderligere et skridt. I nærheden af Lemkens hovedkvarter i Alpen ved Düsseldorf i Tyskland har man netop taget første spadestik til »AgroFarm«, som bliver virksomhedens nye uddannelsescentrum.

Her er det planen, at både Lemkens egne ansatte samt mærkets forhandlere kan efteruddanne sig og tilegne sig ny viden og kunnen. I forvejen har man årligt holdt kurser for op mod 5.000 medarbejdere, men den nye AgroFarm giver nye muligheder.

Den kommende AgroFarm omfatter et areal på 11.000 kvadratmeter, og på stedet skal opføres haller på cirka 1.400 kvadratmeter, som bliver delt op i fire temaområder. Dertil kommer undervisningslokaler og kontorer. I byggeriet indgår også en eksisterende landejendom, som bliver restaureret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.