MacDon får ny ejer

Den canadiske producent MacDon er købt af en anden canadisk producent, Linamar.

Som et led i en langsigtet vækstplan har canadiske Linamar købt ligeledes canadiske MacDon for hvad, der svarer til cirka 800 mio. euro. Overtagelsen forventes endelig fuldbyrdet i løbet af første kvartal i år.

Det fremgår af den seneste markedsorientering fra Dansk Maskinhandlerforening.

Linamar har planer om at knytte tættere bånd til deres ungarske afdeling, hvor de fremstiller udstyr til at høste majs og solsikker, og hvor de siden 2007 har produceret MacDon´s pick-up skærebord.

MacDon er en familievirksomhed, som blev oprettet i 1949 som Killbery Industries. MacDon råder over 275.000 kvadratmeter fabriksfaciliteter i Winnipeg i Manitoba. Fabrikken har 1.400 ansatte og et cirka tilsvarende antal forhandlere, og produkterne eksporteres til mere end 40 lande. Linamar har base i Ontario og har omkring 60 fabriksfaciliteter rundt om i verden, hvor de beskæftiger 24.500 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.