Maskinhandler i Ringsted ikke længere autoriseret Claas-forhandler

Danish Agro samler salgskræfterne på Claas hos sin egen maskinforretning.

Salgs- og servicestrukturen for Claas på Sjælland får nu en drejning.

Danish Agro Machinery oplyser, at Maskincenter Ringsted/Roskilde fortsætter som servicepartner for Claas- produkter, men ophører som autoriseret forhandler af Claas dags dato.

I stedet skal salget af Claas-maskinerne nu ske via Danish Agro-ejede Røstofte Maskinforretning, der har afdelinger i Sakskøbing, Mern og Mørkøv.

Ifølge en pressemeddelelse fra importøren Danish Agro Machinery skyldes ændringerne strukturudviklingen i landbruget, som presser på for specialisering og kompetenceløft hos maskinhandlerne de kommende år.

”I Danish Agro Machinery er vores mål at yde en optimal kundeservice for CLAAS i Danmark på salgsrådgivning, service og reservedele – både nu og i fremtiden. Vi tilpasser derfor nu vores tilgang til salg og service på Sjælland til den strukturudvikling, vi ser nu og i fremtiden i dansk landbrug”, lyder det fra Michael Husfeldt, direktør i Danish Agro Machinery.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.