Mr. Deutz: Vi mente, at et 24 fods bord kun kunne køre i Australien

I denne uge er ugens profil på maskinområdet – Danmarks mr. Deutz – Kristian Dalum gået på pension efter næsten 40 år med Deutz-Fahr i Danmark.

Dette interview starter et meget aktuelt sted, men bliver hurtigt overrumplet. 

Deutz-Fahr reklamerer i øjeblikket for en ny traktorserie – en ny 8-serie – omverdenen er meget klogere på 8. september.

Jeg vil lige høre den mest oplagte i Danmark, Kristian Dalum hos importøren HCP om, hvad der mon er i vente.

Første besked handler slet ikke om traktoren.  

”Jeg er sådan set ved at gå på pension”, fortæller han dagen inden, at han sådan officielt går på pension.

Det var torsdag i sidste uge.

Som 67-årig og med en track record indenfor Deutz-Fahr knap fire årtier og mere end 50 år på arbejdsmarkedet kan det ikke siges at være ufortjent.

Undervejs er maskinerne blevet utrolig meget større, siger han nogle dage senere, hvor vi sætter tiden af til det, som skulle være en kort snak, men ender som en længere rundtur i maskinbranchens udvikling.   

Elektronikken og teknikken er blevet en kende eller to mere avancerede – og ja faktisk opererer traktorerne nærmest via eller oppe fra skyerne og sender beskeder med såkaldt telematik, når de er på vej at blive lidt slidte ude i delene.     

Kristian Dalum mindes en af milepælene i 1986.

I årene forinden solgte Deutz-Fahr 122 bugserede mejetærskere i Danmark på otte og en halv fod. Det var et helt andet køretøj, der kom kørende på en togvogn fra Tyskland til Deutz-Fahrs danske importvirksomhed i Vejen det år.

”Fra dag 1 har man tænkt, at nu bliver maskinerne ikke større. Men de er bare vokset og vokset, og gør det sådan set fortsat. Det år var den største maskine, vi solgte, en mejetærsker med 255 hk V8-motor. Det var en seks rysters maskine. Vi mente, at et 24 fods skærebord var alt for voldsomt og noget, som man kun kunne køre med i Australien, men kunden ville gerne have det. Derfor ringede vi til maskinstationsmanden fra Christiansfeld og bad ham komme op og se skærebordet på jernbanen, inden vi læssede det af, så vi var sikre på, at det ikke skulle sendes tilbage igen”, fortæller han.

Karrieren hos Deutz-Fahr startede i 1982. Året forinden stoppede DLAM med importen. Den tyske traktor- og mejetærskerfabrikant startede selv sit eget danske importselskab.  

Efter fire år som assistent hos en maskinkonsulent blev Kristian Dalum ansat og fik en tysk chef.

”Hidtil havde jeg arbejdet hos en konsulent hjemme i privaten. Derfor mødte jeg op i en strikketrøje. Der gik ikke mange dage i det nye job, så kom chefen med et slips. Det var tysk firma, og det med skjorte og slips skulle vi lige finde vores ben i”, griner han.  

På kontoret har teknikken også udviklet sig voldsomt.

”Dengang var det stort med telefax. Jeg modtog ofte vores gæster, og de spærrede øjnene op, når jeg viste dem, hvordan man puttede papir i den som en kopimaskine og kunne sende breve med den. Det var en teknologisk sensation”, husker han.

Hvad var det største hop i traktorernes udvikling undervejs?

”Det er nok at gå fra manuelle eller halv automatiske transmissioner til den trinløse transmission. I vores eget mærke, der har det været i 1995. Da vi stoppede med Agrostar dengang og gik til Agroton, der var i praksis ikke en eneste skrue, der var den samme. Motoren gik fra luft til vandkøling.Der var ny kabine, ny transmission, nye aksler… ja det var kun dækkene, der var noget, hvad vi kendte. Det var et kæmpe skift”, siger han.

Bliver virksomhedsoverdraget  

Kristian Dalum bor stadig i Vejen, men undervejs krævede jobbet pendling.

I 1995 købte italienske Same landbrugsaktiviteterne ud af Deutz og integrerede mærket i den italienske koncern. Efter et par år fik det også konsekvenser i Danmark.

Italienerne udliciterede importen af traktormærket til HCP fra 1998.

I denne virksomhedsoverdragelse fulgte Kristian Dalum og en kollega naturligt med, så de kunne arbejde videre med mærket fra det nye ståsted hos HCP i Krogager.  Med i købet fik de en arbejdskraft, som kendte landbruget indefra – også det praktiske arbejde med andre mærkers produkter.  

Den mærkelig englænder

Som 16-årig kom han ud og tjene hos en landmand ved Herning på jorde, som i dag leverer areal til det nye super sygehus på egnen. Senere blev det til to år på Sindinggård ved Holstebro.  

Inden han blev uddannet landmand fra Hammerum og landbrugstekniker fra Vejlby arbejdede han flere sæsoner hos Himmerlands Tørrecentral, hvor han bl.a. nåede at køre en bugseret skårlægger fra Krone og en selvkørende skårlægger fra John Deere. Der blev kørt vildt mange timer, mindes han, men det er alligevel en britisk Howard og nogle oplevelser i 1975, der tager den en af de mest kuriøse pladser i hukommelsen.

”Tørrecentral-manden havde fået fat i to Howard bigballepressere. Howard havde samme ballestørrelse som Heston, men det var en meget let konstruktion. Det var lavet af brædder og hårdt træ, og det var svært at lave en pæn balle. Der havde ikke et stempel til at presse det sammen. Vi kunne nok få 200-250 kg i den, og så blev det lavet til halmpiller bagefter. Det var meget specielt, men ikke noget specielt godt system”, siger han.       

Pensionistlivet er kun få dage gammelt, mens vi foretager interviewet. Kristian Dalum har ikke vedtaget en byge af fritidsaktiviteter, der skal passes.

”Jeg skal ikke have et handicap”, siger han og afviser, at den skal stå på golf. Sommerhuset i Hvide Sande og børnebørnene kan forvente forøget opmærksomhed, siger han og proklamerer en daglig gåtur på 10 km bliver en del af skemaet. Undervejs kommer han givet vis til at fundere årene med landbrugsmaskinerne.

Noget af det mest interessante har været præsentationerne af nye traktor og traktorserier, mener han.  

”Det giver altid et pift, når der kommer noget nyt. Selvfølgelig også kurser og de ting, man laver med fabrikken. Det har givet et godt netværk og en masse møder med folk undervejs”, siger han.

Fabriksbesøgene var noget helt særligt i ”gamle dage”.  

”Tilbage i 80’erne var det meget stort. Mange fik lavet pas for første gang, når de skulle afsted”, fortæller han om turene ned til Deutz-fabrikkerne i Tyskland.    

Hvad kendetegner egentlig en Deutz-Fahr traktor?

”Det er rigtig god kvalitet. Et mærke som holder sig ajour og også leverer styring og elektronikken er det bedste af det bedste. Vi har ikke de laveste priser, og derfor syner vi heller ikke så meget i statistikkerne. Det har vi kæmpet med fabrikken med. De er ikke altid først med de nye, og tænker sig godt over, hvordan de vil have det, og så er det færdigt. Det skyldes nok den læring, man gjorde ved Agrotron-serien i 1995. Der var lidt mange børnesygdomme på de første på kabine, klimaanlæg og sådan nogle ting. En lidt senere introduktion kunne have afhjulpet det. Man lærte af, at det skal fungere fra dag 1 og være gode og solide komponenter”.

Deutz-Fahr er et niche-mærke i Danmark, mens det har meget større udbredelse i Tyskland. Hvorfor er det sådan?

”Ja, på hjemmemarkedet har de en lidt højere markedsandel. De er også dykket dernede, men ligger højere. Jeg synes, at der på det sidste har der været en større vilje fra fabrikkens side til, at vi skal frem i skoene igen. Det bunder lidt i kulturen med at forene den italienske og tyske kultur. Der er sket meget, og specielt på den italienske side er de blevet mere forstående for, hvad der er problemet i Norden og måske er det samme problem længere nede i Europa. Jeg er sikker på, at vi kommer godt igen”, siger han og peger på, at - hans nu tidligere arbejdsgiver - HCP med sin fundament og 150-årige baggrund for import af landbrugsmaskiner til Danmark og Norden er rustet til at hæve niveauet igen.

”Der har været mange op- og nedture igennem disse mange år, men HCP har altid været i stand til at komme stærkt igen, når modvinden har været hård. Jeg er sikker på, at det også vil gælde fremover”.


 

Faktaboks

Fakta:

Kristian Dalum

  • Nu pensioneret fra jobbet som produkt manager for Deutz-Fahr hos importøren H.C. Petersen.
  • 67 år.
  • Bor i Vejen med sin hustru. Far til to piger og har to børnebørn.
  • Arbejdet med importen af Deutz-Fahr siden 1982 i Danmark og Norden.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.