Ny armklipper fra GreenTec får stor hæder

Agritechnica byder på to danske sølvmedaljer. En dansk armklipper er blandt årets vigtigste nyheder.

Green Tec, som indtil 2018 var importør af Spearheads produkter, satser i dag udelukkende på produktion af egne produkter.

Og det går ganske godt. I hvert fald har Agritechnica netop tildelt deres nye armklippere, Scorpion, en sølvmedalje i forbindelse med årets messe.

Sølvmedaljen betyder, at den nye armklipper-serie er anerkendt som en af de 40 vigtigste produktinnovationer til messen – blandt et felt på 291 tilmeldte kandidater blandt nogle af verdens største traktor- og redskabsproducenter.

Prisen til GreenTec begrundes med udviklingen af et helt nyt armkoncept, hvor armen på klipperen kan betjenes både med og uden parallelføring.

Ifølge GreenTec er systemet specielt velegnet til hegnsklipning, hvortil kørsel uden parallelføring ligeledes er fordelagtigt til rabatklipning under vanskelige og trange forhold.

Produceres i Kolding

De nye armklipper kan derudover betjenes med automatisk højderegulering, hvor systemet sørger for, at klippehovedet følger jordens konturer og dermed flyder hen over terrænet.

GreenTec oplyser i en pressemeddelelse, at virksomheden har produceret armklippere i Kolding i 15 år. Den nye Scorpion-serie erstatter den anerkendte Twiga Flex-serie.

Faktaboks

Medaljeregn:

  • Agritechnica uddeler i forbindelse med messen nyhedsprisen Innovation Awards. 
  • Der uddeles 1 guldmedalje og 39 sølvmedaljer.
  • Medaljerne blev afsløret 19. september. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.