Ny innovativ maskine til kartoffeldyrkere vinder pengepræmie

Agro Business Park har kåret tre innovative projekter, der har vundet 50.000 kroner. En ny grøn løsning til kartoffeldyrkere er én af dem.

150.000 kroner var på højkant til Agro Business Parks innovationskonkurrence.

Her får 10 udvalgte iværksættere med spændende projekter inden for landbrug, havbrug, fødevarer, bioressourcer, miljøteknologi og bæredygtighed mulighed for at pitche deres forretningsidé foran et panel af eksperter og gæster fra ind- og udland.
 
Dommerpanelet udpegede tre vindere, som hver får 50.000 kroner i præmie. 

Den ene vinder er en ny grøn løsning til kartoffeldyrkere globalt. Maskinen, der er døbt 'MSR Crown Crusher'. Maskinen det er en mekanisk applikation til renseren Opti Weeder, og kan bruges til effektiv fjernelse af toppen på kartoffelplanter, inden de høstes. Derved kan man undgå at brug sprøjtemidler.

Bag projektet står Michael Stolberg-Rohr, udvikler og ejer, Mette H. Roussis, forretningsudvikler og bestyrelsesformand.

Ny sensor og teknologi til tørring

Derudover vandt også projektet AmiNic, der er en ny sensormetode, der kan måle friskhed for kød og fisk og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Bag projektet står Jeanette Hvam, stifter af AmiNIC.

Også UpFood, en ny teknologi til tørring og konservering af råvarer og fødevarer drevet af solenergi, vandt 50.000 kroner. Teknologien betyder, at landmænd i udviklingslande kan mindske spild, sikre holdbarheden af deres råvarer og optimere indtjeningen. Dte er Sajjad Haider, CEO, Mia Timmermann, kommunikationskonsulent og Satcha Jensen, forretningudvikler, der står bag projektet.

Alle tre vinderprojekter får ud over 50.000 kroner også tre måneders gratis ophold i ét af Agro Business Parks innovationskontorer.

Et skub i den rigtige retning

Præmien blev givet tirsdag den 26. november i Viborg.

Lars Visbech Sørensen, direktør i Agro Business Park håber at konkurrencen kan være et økonomisk boost af de nye forretningsideer.

”Stort tillykke til de tre vindere, som alle tre nogle meget spændende projekter”, siger han og fortsætter:  
 
”Det er vigtigt, at vi er med til at understøtte nye forretningsidéer inden for fødevareområdet og bioøkonomien, for ellers er der mange, gode idéer, der potentielt kan skabe nybrud i brancherne, som ender med ikke at blive til noget".

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.