Nyt hjerte til Hardi

Sprøjteproducenten Hardi har på Agromek verdenspremiere på en ny pumpe med flere fordele.

Pumpen er hjertet i sprøjten, siger man, og nu har sprøjteproducenten Hardi forbedret pumpeseriens topmodel, som netop nu har verdenspremiere på Agromek.

Ifølge Hardi er pumpen blevet gendesignet og forbedret på en række væsentlige områder, såsom optimeret væskeflow, forbedret membranmateriale og smøring fra forsiden af pumpen, som giver længere levetid og nemmere service.

Det forbedrede væskeflow gennem topstykkerne reducerer trykfaldet på sugesiden og øger sliddelenes levetid ved de seks membraner. Lejerne har brug for regelmæssig smøring, og det gøres via de to fjern-smøringsnipler. Således kan både det forreste og det bageste hovedleje smøres fra pumpens forside.

Videre er der ændret på materialevalg og forædling af pumpens konstruktion og design.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Den nye Hardi 464 pumpe findes i fire udgaver. Hardi viser på standen på Agromek en gennemskåret pumpe.

 

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.