Samson viser frontmonteret sugearm

Samson Agro kommer til Agritechnica med nyt frontfyldesystem, der er udviklet til at fylde gyllevognen fra lastbil eller tank.

Ambitionen har være at sætte en ny standard for frontfyldesystemer, da Samson Agro i Viborg udviklede en den nye Front Arm Pump, FAP, som inden længe vises på Agritechnica. Med FAP føjer Samson en ny type maskiner til produktprogrammet.

FAP’en er en frontmonteret suge arm, der er udviklet til at fylde gyllevognen direkte fra lastbil eller tank. Forventningerne til den nye FAP er høje, da den i kombination med Samsons ejektorsystem sørger for høj driftssikkerhed og lave vedligeholdelsesomkostninger. Fyldningen startes med vakuum fra ejektoren på vognen, som ansuger centrifugalpumpen på frontfyldesystemet. Herefter overtager centrifugalpumpen den videre fyldning uden brug af vakuum, med høj kapacitet.

FAP systemet gør det ifølge Samson enkelt og let af fylde gyllevognen direkte fra transportvognen. Kørsel i forager og afgrødeskader reduceres væsentligt, da der køres direkte frem til transportvognen. Redskabet bag på gyllevognen kan desuden forblive i arbejdsstilling, hvorved effektiviteten forøges og slitagen minimeres.

FAP’en kan betjenes via SlurryMaster 8000. En række automatiske funktioner sikrer systemet mod fejlbetjening og letter arbejdet for føreren. Centrifugalpumpen stoppes automatisk, når vognen er fyldt, og spadeventilen under pumpen lukkes. En timerfunktion kan aktiveres, så armen automatisk sænkes i transportposition.

Fyldearmen er monteret i højre side, så føreren er sikret et optimalt udsyn.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.