Se hvordan Dolly-sæt lægger 150 hektar med meget følsomt frø ned
Engrapgræs er en af de mere følsomme frøsorter. I år skulle den lægges ned hos DLM ved Køge.

Det er et af de jobs, der kræver lidt ekstra koncentration og omtanke.

Høsten af engrapgræs kræver mere tidsforbrug og nogle ekstra overvejelser, ind man kaster sig ud i høsten.

Hos Dansk Landbrugs Management ved Køge afsluttede man fredag skårlægningen af arealet med 150 hektar engrapgræs – og nu står man på nippet til at køre ud med mejetærskeren og tage den første bid for at se, hvor tæt man er på selve høsten.

”Det er gået forrygende med skårlægningen”, beretter driftsleder Morten Lund Olsen til LandbrugsAvisen. Forleden lagde han og folkene fra DLM, der i alt driver på den gode side af 5.000 hektar, årets første høstbilleder ud på DLM’s facebook-side.

 

 

Skårlægningen sker med tre sæt Dolly-køretøjer. De består af to klippere pr. traktor med en samlet bredde på 16 fod pr. enhed.

Dolly-systemet blev skabt tilbage i 2009 med frøavler Peter Bagge Hansen som idemanden bag og KK Engineering som producent.

Kort fortalt er Dolly en tohjulet vogn, der bærer en forskudt BCS-slåmaskine til højre for traktoren via en trækstang, der er monteret med et anhængertræk på en A-ramme bag på traktoren.

Hos DLM kommer slåmaskinerne ud og køre i engrapgræsen de fleste sæsoner med mindre vejret arter sig til, at man kan køre direkte med mejetærskeren.

”Det er det typiske at gøre med sorten Balin, som vi dyrker i år. Den er relativ spildsom, og den kræver høj rettidighed. Man kører ikke ud, når de allerførste frø er klar, men når de næste er klar, og så tvangsmodner man de sidste frø”, fortæller han.  

Generelt er anbefalingen fra DLF, at spildsomme sorter som Balin skårlægges tidligt og ligger længst tid på skår. Herfra lyder anbefalingen også, at engrapgræssen slårlægges bedst med en fingerslåmaskine som en Dolly, mens flere års forsøg har vist, at skiveslåmaskiner giver et betydeligt større spild.

Et er skårlægning. I sidste ende er det antal kg indleveret, der tæller på afregningen. Morten Lund Olesen vil ikke gisne om, hvad de står med af kg efter høst.

”Det er for tidligt at snakke om. Vi har da en god fornemmelse af, at frøgræsset ser lovende ud i år. Vi har haft en god varm periode til bestøvningen, så det ser ud til, at potentialet er der”, siger han.   

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.