Slut med blå maskiner hos dansk virksomhed

Tyske Grimme og Asa-Lift slås sammen. Fremover bliver maskinerne fra Asa røde som Grimmes egne maskiner.

I 2013 købte Grimme en majoritetsandel i den danske producent af maskiner til grøntsager, Asa-Lift. De seneste fem år er samarbejdet blevet intensiveret både på det tekniske område og på salgsniveau. Derfor slår Grimme og Asa-Lift nu mærkerne sammen for at skabe synergi i samarbejdet, oplyser virksomhederne i en pressemeddelelse.

Helt konkret tilpasses Asa-Lifts maskiner i farver og logo. Fremover, i løbet af produktionsåret 2019, vil de blive solgt i Grimmes røde farve og med et opdateret logo, som passer til den nye farve.

Mærket som helhed forsvinder dog ikke. Asa-Lift har et godt ry blandt grøntsagsproducenter verden over, så mærket opretholdes, fastslår parterne.

 

Komponenter fra Grimme

Asa-Lift-maskinerne er allerede udstyret med komponenter fra Grimmes datterselskaber. Og på distrubutionssiden er maskinerne fra Sorø også med hos Grimmes forhandlere.

Grimme-Gruppen spænder over tre mærker Spudnik, Asa-Lift og Grimme. Sidstnævnte positionerer sig som producent af kartoffel-, sukkerroer- og grøntsagsteknologi, der seriefremstilles. Spudnik fremstiller kartoffel- og roeteknologi tilpasset de særlige krav der stilles af nordamerikanske kunder, og Asa-Lift er specialist inden for grøntsagshøstteknologi med stærkt fokus på kundetilpassede løsninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.