Stor Valtra-lancering: Få overblikket her

Valtra byder bl.a. på nyt flådestyringsprogram, opdateringer på motorsiden og en udvidelse af smart farming-mulighederne.

Valtra skyder nu 2019 i gang med en række ændringer i deres produktprogram.

Nyhederne er netop præsenteret på en event over internettet mandag eftermiddag for pressefolk og Valtra-fans.

Få overblikket her:

Opdaterer motorerne på N, T og S-serierne

Som det er blevet hintet i de seneste dage så kommer Valtra til at opdatere motorerne til stage 5 emissionskrav på en række modeller i N, T og S-serierne.

Her i januar bliver T og S-serierne først opdateret.  De først modeller som vil blive produceret som stage 5 i N-serien i foråret er N174 modeller. I efteråret 2019 vil N134 og N154 modellerne følge efter, oplyses det.

De nye motorer har SCR-teknologi og har hydrauliske ventilløfter. N- og T-serie motorerne er fortsat fri for EGR-teknologi (exhaust gas recirculation), mens niveauet på S-serien for EGR ligger under 15 pct., oplyser Valtra.

Flådestyring via mobilen

Valtras kunder kan også fremover få til gang til en ny form for flådestyring, hvor de via internettet hjemme på kontoret eller på mobilen kan følge en række funktioner på traktoren live fra marken. Systemet som Valtra kalder Connect, Care & Go giver adgang til oplysninger om eks. brændstofniveauer, GPS-placering, can-bus-signaler, maskinens tilstand.

Med en app kan ejeren dele oplysninger med eks. serviceværkstedet, så mekanikeren kan følge med i evt. fejlsituationer eller holde sig opdateret på serviceintervaller.

Agco-brødrene fra Fendt har for nylig introduceret et lignende system.

Valtras system har bl.a. været testet i Danmark. Det bliver nu tilgængeligt for kunderne på traktorer i N og T-serien og senere i 2019 vil systemet også komme til A- og S-serien.

Nye Smart Farming funktioner

Valtra lover også, at traktor-porteføljen bliver endnu mere til gængelig for smart farming løsninger i 2019.

En af de nye features er en ekstra terminal til SmartTouch-modellerne på N, T og S-serien. Terminalen kan installeres hvor som helst i kabinen, og kan bruges som ekstra display til eks. Isobus-redskaber, Auto-guidance eller ekstra kameraovervågning.

Denne terminal kan også fås til N og T serierne Active og HiTech modellerne.

luftaffjedret foraksel på N-serien

En anden ny Valtra feature i år bliver luftaffjedret foraksel på Valtras N serie. Valtra kalder den Aires og oplyser, at den ligner den lignende konstruktion, som kan leveres til Valtras T-serie.

Den nye forakselaffjedring er tilgængelig på Stage 5-kompatible versioner af N-serien i foråret (N174 modeller) og i efteråret 2019 (N134 og N154 modellerne).

Den nuværende anden generation af hydraulisk affjedring er fortsat tilgængelig på mindre modeller af N-serien.

Powershift til A Serien

Valtra A-serien får nu tilføjet nye A104 og A114 modeller med HiTech 4 transmission. Den nye 16 + 16R powershift transmission har fire områder med fire powershift-trin i hver, oplyser Valtra.  

Som noget nyt får A Series HiTech 4-modellerne med førerhusaffjedring som ekstraudstyr på A104 Hitech 4 og A114 Hitech 4.

De nye A-serie-modeller får også et helt nyt instrumentpanel, hvor der kan skiftes imellem informationerne alt efter arbejdsopgaverne. Instrumentpanelet er designet til at være letlæseligt også i stærk sollys.



A104 og A114 HiTech 4 modellerne har firecylindrede Agco Power motorer, der yder op til 100 og 110 hk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.